Find job
Virksomhed: Merkur Andelskasse / Arbejdssted: København

Afdelingsdirektør

- i en bæredygtig andelskasse, der arbejder for at fremme miljø, sociale forhold og kultur

 

Er ledelse og medarbejderudvikling dine spidskompetencer, og kan du se dig selv som en del af en implementeringsproces, hvor du sikrer et endnu mere kundeorienteret fokus? Er du analytisk stærk og har gennemslagskraft? Så er du måske den afdelingsdirektør, vi søger til vores kunde Merkur Andelskasse.

Sikre stærk kundeorienteret rådgivning 

Med reference til direktionens COO, vil du stå i spidsen for Merkur København, der er andelskassens største kundeafdeling, med rådgivning af både private- og erhvervskunder. Du vil få direkte ledelsesansvar for rådgiverne på erhvervsområdet og for teamet på privatområdet bestående af en leder og rådgivere. Du vil indgå i et lederteam med afdelingsdirektører fra andelskassens øvrige kundevendte afdelinger, og vil i det daglige komme til at samarbejde på tværs af organisationen. Du vil få ansvar for at implementere andelskassens rådgivningsstrategi samt nye styringsværktøjer, der sikrer endnu mere serviceorienteret dialog med andelskassens engagerede og loyale kunder. Du er samtidig ansvarlig for den løbende analyse og rapportering af afdelingens arbejde.

Robust leder med gode kommunikationsevner

Du har en relevant økonomisk uddannelse og erfaring fra den finansielle sektor. Du er motiveret af at have ledelsesansvar og medbringer solid erfaring som leder til jobbet, herunder har du god erfaring med at drive forandringer i en organisation. Som person arbejder du struktureret, analytisk og løsningsorienteret. Du er en særdeles stærk kommunikator, som evner at arbejde på tværs af alle funktioner, og du forstår gennem motiverende ledelse at vende udfordringer til muligheder. 

Reel indflydelse på virksomhedens udvikling 

Du får mulighed for at stå i spidsen for afdelingen i København i et mindre pengeinstitut, der har ambitioner, som rækker længere end den økonomiske bundlinje, idet der dedikeret arbejdes for at fremme en bæredygtig samfundsudvikling med fokus på miljø, kultur og sociale forhold. Du får reel indflydelse på andelskassens fremtidige udvikling, og du vil opleve – og bidrage til – en arbejdsplads med meget stærke værdier, som gennemsyrer alt fra kundehåndtering til det daglige, interne samarbejde. Samtidig får du muligheden for et karrierespring, hvor du får erfaring med at lede en større afdeling og implementere strategiske beslutninger. 

Ansøgning og cv 

Rekrutteringsprocessen varetages af People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marie Festersen på tlf. +45 2087 2585. Send dit cv med dokumenterede resultater via linket her på siden. Vi vurderer cv’er løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om virksomheden
I Merkur arbejdes med et værdigrundlag, der er unikt for den danske banksektor. Omtanke for mennesker og natur er omdrejningspunktet for alt, hvad virksomheden foretager sig – både i forhold til, hvordan de møder deres kunder og den måde, de løser opgaver og omgås hinanden i hverdagen. I Merkur har de den holdning, at penge er et redskab, og at det ikke er ligegyldigt, hvordan man investerer sine penge. Derfor låner de penge ud til samfundsgavnlige virksomheder, institutioner og projekter på baggrund af økonomiske såvel som etiske og miljømæssige vurderinger. De låner også ud til private, især boliglån. Merkur fungerer på samme måde som andre danske pengeinstitutter og tilbyder alle serviceydelser. Merkur har i dag ca. 30.000 kunder, 100 ansatte og afdelinger placeret i København, Aarhus og Aalborg.


Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.