Find job

Pensionsrådgiver søges til pensionskasser med 92.000 medlemmer

P+ (DIP/JØP) søger en fagligt stærk pensionsrådgiver, der har et udpræget servicegen og brænder for den daglige kundekontakt.

Dine arbejdsopgaver

Vi er to 100 % medlemsejede pensionskasser, og vi er ambitiøse på vores medlemmers vegne.

Som pensionsrådgiver i Rådgivning og Salg vil du indgå i et team på ni kolleger, som hører under Medlems-service.

Dine arbejdsopgaver kommer blandt andet til at bestå af:

  • Pensionsrådgivning, sagsbehandling og administrativ opfølgning.
  • Onlinerådgivning og telefonisk vejledning af medlemmer.
  • Videreudvikling af processer og arbejdsgange i teamet.

Vi tilbyder

P+ (DIP/JØP) er en arbejdsplads, hvor vi er engagerede og ser frem til at komme på arbejde, og vi gør meget ud af, at du også ser frem til at komme på arbejde. Vi er en arbejdsplads præget af tillid og stor arbejdsglæde. Vi tilbyder sundhedsforsikring, inkl. tandforsikring, løbeklub etc. samt kantine, frugt- og massageordning.

Vi forventer

  • Erfaring med pensionsrådgivning, herunder solidt kendskab til pension, produkter og pensions-markedet.
  • Gode kommunikationsevner på skrift og i tale.
  • Min. bestået niveau 4.22 fra Forsikringsakademiet
  • Erfaring med Office-pakken og gerne også erfaring med digitaliserede platforme.

Personlige kvalifikationer

  • Du motiveres af at levere kvalitetsrådgivning på et højt fagligt niveau, både telefonisk og skriftligt. Vores medlemmer er veluddannede og stiller store krav til både faglig viden og rådgivning, hvorfor det er vigtigt at kunne behovsafdække det enkelte medlem.
  • Du sætter sparring med kollegaer og team spirit højt og ønsker at indgå i et stærkt rådgivnings- og salgsteam.
  • Du er grundig, serviceminded og forandringsparat og kan håndtere en travl hverdag – uden at miste overblikket.
  • Du er kendetegnet ved at have gode menneskelige kompetencer og møder både kolleger og medlemmer med empati og et smil.

Er du vores nye kollega?

Lyder det som noget for dig, så send dit CV og en kort motiveret ansøgning til teamleder Kasper Kristoffersen på kkr@pplus.nu. Spørgsmål til stillingens faglige indhold kan også rettes hertil.

Vi holder løbende samtaler og besætter stillingen, så snart den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse snarest muligt, gerne senest den 1. september 2018.

P+ er et administrationsfællesskab for Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) og Ingeniørernes Pensionskasse (DIP). Vi er ca. 80 medarbejdere, der varetager mange forskellige administrative funktioner for pensionskassernes mere end 92.000 medlemmer. P+ forvalter omkring DKK 120 mia. og har et voksende medlemstal samt indbetalinger. Vi har kontor i Flintholm Company House - lige ved Flintholm Station centralt på Frederiksberg. Læs mere om pensionskasserne på dip.dk og joep.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Frederiksberg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.