Find job
Virksomhed: Duni A/S / Arbejdssted: København

Account Manager

Salg af Dunis kvalitetsprodukter til Horeca segmentet og grossister 

Duni søger en selvkørende og erfaren account manager, der med direkte reference til country sales manager for ”Table Top” vil få selvstændigt ansvar for salg af Dunis produktportefølje inden for produkter til bordet. Du får dit eget distrikt, der dækker København og Nordsjælland, hvor du selvstændigt bearbejder kunder i Horeca-segmentet. Da alt salg går gennem grossister, bliver det ligeledes dit ansvar at udvikle samarbejdet med dem og holde en tæt og løbende dialog. Med udgangspunkt fra din hjemmearbejdsplads, bliver det din nøgleopgave at opnå dit salgsbudget ved at opsøge nye kunder og opbygge langvarige kunderelationer med høj kundetilfredshed.

Erfaren account manager med stort drive og erfaring med Horeca-segmentet 

For at få succes i stillingen forventer vi, at du kan dokumentere gode resultater fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med opsøgende b2b salg og har kendskab til forhandler/grossist samarbejde. Ligeledes forventer vi, at du har erfaring med Horeca-segmentet og trives i en rolle, hvor du arbejder med at analysere, planlægge, gennemføre og følge op på dine salgsaktiviteter. Da stillingen er meget selvstændig, er det afgørende, at du er i stand til at motivere dig selv i det daglige og sikre et højt aktivitetsniveau, hvor du arbejder struktureret med dine møder og salgsaktiviteter i et CRM-system. Naturligvis har du også alle de menneskelige egenskaber, der gør, at du har nemt ved at netværke og etablere nye relationer, da rollen indebærer opsøgende salg. Din bopæl er placeret i Københavnsområdet.

Bliv en del af et stærkt brand, der er absolut førende på markedet 

Du tilbydes et spændende og selvstændigt job, hvor du bliver en del af et stærkt salgsteam på syv personer, og hvor du kommer til at præge din egen arbejdsdag. Du vil repræsentere det absolut stærkeste brand på markedet med produkter til bordet som spænder over alt fra lys, stager, servietter til duge. Du får solid opbakning fra dit bagland, der sikrer du kommer med de bedste produkter, det bedste materiale, ligesom der løbende udvikles koncepter. Du bliver en del af en arbejdsplads med en stolt historie, og du tilbydes gode ansættelsesforhold med en lønpakke inklusive pension, bonus, firmabil og sundhedsforsikring.  

Ansøgning og cv  

Rekrutteringsprocessen varetages af People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Recruitment Heidi Forsberg Bertelsen på telefon +45 3118 6957 eller Researchkonsulent Marianne Skriver Mou på telefon +45 3124 1962. Send dit cv via linket. Vi forventer at afholde samtaler samt besætte stillingen i august. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om virksomheden
Duni er en ledende leverandør af attraktive og funktionelle produkter til borddækning og take-away. Branded Duni markedsføres på over 40 markeder og er markedsledende i Central- og Nordeuropa. Duni har cirka 2300 ansatte fordelt på 23 lande, hovedkontor Malmø og produktion i Sverige, Tyskland, Polen, New Zealand og Thailand. Omsætningen i 2016 beløb sig til SEK 4,3 milliarder. Duni er noteret på NASDAQ Stockholm. Kerneværdierne er ejerskab, åbenhed, merværdi og vinderinstinkt.


Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Kongens Lyngby

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.