Find job

Customs Manager

Er du en initiativrig og ansvarsfuld leder med stor indsigt i toldområdet? Så er det måske dig, vi søger til vores globale Corporate Customs-afdeling i Haderslev, hvorfra vi servicerer BESTSELLERs aktiviteter i og uden for Europa. 

Afdelingen 

Du bliver en del af Logistic Business Supports lederteam og skal lede vores Corporate Customs-afdeling. Afdelingen består af 6 kolleger, hvis fornemmeste opgave er at supportere BESTSELLERs organisation med vores ekspertviden inden for international told, import og eksport. Vi undersøger toldsatser og toldregler i udlandet og rådgiver, informerer og rapporterer omkring toldmæssige forhold samt varetager diverse daglige toldmæssige ekspeditioner.  

Hos os bliver du en del af et dynamisk miljø, hvor du skal lede og optimere BESTSELLERs toldområde. Du får stor indflydelse på arbejdsgangene i BESTSELLER, og der vil være rig mulighed for at sætte både dine faglige og personlige kompetencer i spil. 

Jobbet 

Som Customs Manager vil du sammen med dit kompetente team få et tæt samarbejde på tværs af organisationen, hvor du dagligt sparrer med vores import- og eksportspeditionsafdelinger, lager, indkøbs- og salgsafdelinger, IT og administrationen. Eksternt vil dine vigtigste samarbejdspartnere være danske og udenlandske toldmyndigheder, transportører, Udenrigsministeriet og andre instanser, som du opbygger og vedligeholder langsigtede relationer til. Herudover kommer dialog med vores udenlandske datterselskaber.  

Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver bl.a. inkludere: 

  • Ledelse af toldteamet, herunder at udvikle og sikre gode processer 
  • Ansvar for at designe toldprocesserne i BESTSELLER 
  • Supportere BESTSELLERs organisation med ekspertviden inden for international told  
  • Sikre kontrol af toldbeholdninger, fortoldninger og udførsler, herunder sikre eventuel udarbejdelse af rettelsesangivelser til SKAT 
  • Undersøge og holde dig løbende opdateret på toldsatser og -procedurer i forskellige lande 
  • Optimer vareflows med forretningen for at finde cost-besparelser. 

Kvalifikationer 

  • Mindst 3 års erfaring med ledelse 
  • Erfaring med projektarbejde 
  • Ekspert i told med et indgående kendskab til international told, import og eksport 
  • Uddannelse som tolder eller speditør med speciale i told er en fordel, og du har gerne bestået tolddiplomuddannelsen, men det er ikke et krav  
  • Gode IT-kundskaber, herunder erfaren bruger af Excel  
  • Flydende dansk og engelsk i skrift og tale.

Personlighed 

Du trives i en tosidet rolle, hvor du først og fremmest leder og sikrer fremgang for teamet, men samtidig anvender din specialistviden til at fortolke ofte komplekst toldlovstof og bruger dine gode kommunikationsevner til at videreformidle informationerne på en let forståelig måde.  

Du vil få en varieret arbejdsdag, så det er vigtigt, at du eksekverer på både de mere rutineprægede opgaver såvel som projektarbejdet, der følger med, når vi starter nye lagre eller markeder op.  

Du har sans for detaljer, og det falder dig naturligt at følge op på dine opgaver og løbende holde dine interessenter informeret omkring status samt at rykke for svar, når det er nødvendigt.  

Det er vigtigt for os, at du kan tage ansvar og er med til at skabe et godt arbejdsmiljø og et godt samarbejde med dine kolleger. Som person er du målrettet og har en smittende, positiv indstilling til dit arbejde. Du trives i en afdeling og en virksomhed, hvor du føler, at du gør en forskel og forholder dig åbent og konstruktivt til videreudvikling og fornyelse. 

Vi glæder os til at høre fra dig 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Claus Boss Jacobsen på telefon +45 52 15 18 98. Ellers send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest d. 15. august 2018. Vi behandler ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat. 
 

About BESTSELLER A/S 

More than 15,000 people work at BESTSELLER worldwide. 

BESTSELLER is a family-owned clothing and accessories company founded in Denmark in 1975, providing fast affordable fashion for women, men, teenagers and children under brands such as JACK & JONES, SELECTED, VERO MODA, ONLY, PIECES, VILA, OBJECT, JUNAROSE, MAMALICIOUS, NAME IT and Y.A.S. Products are available online, in branded chain stores, in multibrand and department stores. For more information, visit www.about.bestseller.com

 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Haderslev

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.