Find job

Økonomimedarbejdere med flair for tal og regnskaber til Danmarks største administrator af almene boliger

Har du lyst til at arbejde med budgetter, regnskaber og afstemning? Så er det dig, vi søger til at styre og have ansvaret for økonomien hos en række af de kunder, vi servicerer i KAB.

Dine ansvarsområder

Din primære opgave er at udarbejde budgetter, regnskaber og budgetopfølgning samt at sikre afrapportering og opfølgning til vores kunder. Du vil herudover få en række opgaver inden for økonomiopfølgning, momsindberetning, afstemning og lignende. Endelig vil du tage del i opfyldelsen af interne budget- og effektiviseringsmål.

Da vores kunder spænder bredt, skal du udarbejde regnskaber og budgetter ud fra flere standarder. Dette kræver, at du er omhyggelig og ser kompleksitet og forskellighed som en positiv udfordring og ikke mindst en mulighed for at lære nyt. Du har sans for detaljer og sætter en ære i at levere et godt produkt til vores kunder.

Det er en fordel – men ikke et krav - at du har kendskab til den almene boligbranche og ejendomme administreret efter den private lejelov. Det ses ligeledes som et plus, at du som person har gåpåmod og ønsker at være en del af et team og få løst opgaverne i fællesskab. Stillingens opgaver spænder vidt, så uanset om du har flere års erfaring eller du er nyuddannet, vil der være rig mulighed for faglige udfordringer og udvikling.

Din profil

  • Du er uddannet inden for økonomi
  • Du er god til it, særligt Excel - vi har bl.a. elektronisk aflevering til revisionen
  • Du trives med at indgå i forpligtende teamsamarbejde
  • Du er initiativrig og løsningsorienteret
  • Du er selvstændig, struktureret og analytisk
  • Du er god til at formulere dig og er hurtig til at danne dig et overblik

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udviklende job
  • Et arbejdsmiljø præget af positivitet og kollegialitet
  • En plads i et dynamisk team, som tager fælles ansvar for at løse opgaverne
  • Gode muligheder for videreuddannelse samt faglig og personlig udvikling
  • Løn efter overenskomst mellem HK og BL
  • Betalt frokostpause, sundhedsordning, kantineordning, massageordning m.v.

Du vil fysisk blive tilknyttet teamet Specialkunder, der servicerer en række forskellige kundetyper. Organisatorisk vil du dog være ansat i Kundeøkonomienheden i Kundecenter B, der favner en fælles gruppe af økonomimedarbejdere på tværs af KAB, hvilket sikrer god faglig sparring og udvikling.

Tiltrædelse

Snarest muligt.

Interesseret?

Søg stillingen via knappen nedenfor senest den 15. august 2018. Vi holder samtaler løbende. Send derfor din ansøgning snarest. Når rette kandidater er fundet, vil stillingsopslaget blive taget ned.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kundekonsulent Khesraw Rye Nayebkheil på mobil 40 35 26 04.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.