Find job

Regnskabsmedarbejder til konsulenthus

Har du et par års erfaring som regnskabsmedarbejder efter endt uddannelse? Er du evt. udlært inden for revision? Vil du gerne lære meget mere? Og har du lyst til at gribe chancen for at udvikle dine kompetencer i en stærkt voksende konsulentvirksomhed nord for København? Så har vi en jobmulighed, som er interessant for dig;

Vi søger en medarbejder, der gerne vil lære en masse og udvikle sin karriere, og som kan lide at arbejde i bredden. Stillingen er på fuldtid hos vores kunde – en konsulentvirksomhed, der laver regnskaber for mange forskellige kunder/virksomheder, som har outsourcet deres økonomifunktion.

Du arbejder både i konsulenthusets lokaler og ude hos kunderne – typisk sammen med nogle af dine kolleger fra konsulenthuset. Målet er, at du arbejder dig hen mod at få ansvar for hele bogholderiet hos dine egne kunder.

Dine kvalifikationer:

  • Du er evt. udlært inden for revision eller som allround regnskabsmedarbejder
  • Du har minimum et par års erfaring efter endt uddannelse
  • Du er naturligvis rutineret bruger af MS Office-pakken – særligt af Excel
  • Du har kendskab til engelsk

Dine personlige egenskaber:

  • Du er fleksibelt indstillet og vil trives godt med at bogføre for flere forskellige virksomheder
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret og kan prioritere dine opgaver
  • Du er ansvarsbevidst og når dine deadlines
  • Du giver en hånd med, hvor der er brug for det, og optræder hjælpsom og teamorienteret
  • Du møder folk i øjenhøjde, har god situationsfornemmelse og kan kommunikere ubesværet på alle niveauer i en organisation
  • Du trives med et højt arbejdstempo, har øje for detaljen og masser af gåpåmod

Virksomheden tilbyder: 

  • En stilling med god bredde og variation i arbejdsopgaverne
  • Mulighed for at udvikle dig fagligt – både i praksis, men også i forhold til videreuddannelse, hvis det har din interesse
  • Engagerede kolleger, som byder dig godt velkommen
  • God løn efter kvalifikationer
  • En stilling, som er til tiltrædelse snarest

Hvis du vil videre: 

Virksomheden vil gerne byde dig velkommen efter sommeren. Send din ansøgning samt CV og eksamenspapirer – gerne som Word-fil – via knappen "Søg jobbet her" længere nede på siden.

Vi indkalder til samtale løbende.

Centrum Personale tilbyder professionel assistance, når vore kunder har brug for en fast medarbejder eller en vikar. Vi arbejder med en omfattende emnebank, som du gratis kan blive optaget i, hvis du har lyst til jobskifte. Vi løser opgaver inden for alle jobfunktioner - herunder administration, forsikring, økonomi, regnskab, indkøb, salg, marketing, it, rejsebureau, medicinal/biotek, lager, spedition og ledelse.

Centrum Personale A/S - Frederiksberg Allé 35 - 1820 Frederiksberg C

Læs om Centrum Personale A/S her

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.