Find job

Graduate – bliv en professionel erhvervsejendomsrådgiver i Newsec Advisory

Vi tilbyder et knapt 2-årigt forløb fra d. 27. august 2018, hvor du kan være en del af udviklingen i hele Københavnsområdet og samtidig gennemføre uddannelsen ”Diplom i Vurdering”, som er vejen frem inden for vores branche.

Katrine, som startede i 2017, går på barsel til efteråret og vi vil gerne have en ligeså dygtig kollega til teamet i brugersegmenterne, dvs. opgaver såsom udlejning – og i enkelte tilfælde også salg - af tomme lokaler indenfor kontor-, industri & logistik- og butiksejendomme.

Om sit første år som graduate siger Katrine

”Der har været stort fokus på personlig og faglig udvikling. Newsec Advisory gør meget for at opbygge sine medarbejdere, så de bliver den mest kompetente udgave af dem selv. Jeg vil næsten sige, at det er op til én selv, hvor langt man vil nå i sit graduate forløb.

Der er en stor variation i opgaverne og hverdagen og vi har fuld fart på, mens det stadig er sjovt.

Vi kører 2 mæglere på alle sager, hvilket gør at du aldrig er fuldkommen alene om en opgave, da der altid er én at diskutere løsninger med. Spørgsmål fra A-Z og generel hjælp står højt på prioriteringslisten hos både partnere og kolleger. Sparringen giver meget og der er absolut ingen dumme spørgsmål”.

Arbejdsopgaver

Vores primære opgave er at hjælpe vores kunder og opdragsgivere med at sikre og øge deres ejendomsværdier gennem gode udlejninger, indsigtsfulde analyser og et gå-på-mod, så opgaverne løses.

Du vil bl.a. komme til at

  • fremvise ejendomme og udarbejde lejekontrakter sammen med segmentets øvrige medarbejdere
  • planlægge markedsføring af de forskellige opgaver, bl.a. i samarbejde med virksomhedens marketingafdeling
  • udarbejde statusrapporter til firmaets kunder på sager, som der arbejdes med samt deltage i statusmøder
  • sikre indtag af nye opgaver igennem canvas og pitch
  • sikre leads i forbindelse med (gen)udlejning
  • rådgive ejendomsinvestorer/-ejere
  • opfange og forstå tendenser i organisationernes udvikling

Du vil arbejde tværorganisatorisk sammen med dygtige kolleger i et godt arbejdsklima, hvor vi er dedikerede til altid at yde vores bedste og med en ”passion for colleagues and clients”.

Ydermere bliver du også en del af Newsec – The Full Service Property House in Northern Europe, da vi løbende udbygger vores samarbejde med vores internationale kolleger.

Din baggrund

  • nyuddannet som cand.merc., cand.polit., cand.jur. (eller lign. kandidatgrad)
  • gennemført en uddannelse som finansøkonom/-bachelor og gennemført akademifag, således du er uddannet boligmægler

Få mere af vide - og søg stillingen, hvis du er indstillet på en stejl læringskurve

Du kan se stillingsannoncen i dens fulde omfang på vores hjemmeside: https://www.newsec.dk/om-os/karriere/ledige-stillinger/

Vil du derefter vide mere om, hvad det indebærer at være graduate i Newsec Advisory, er du velkommen til at kontakte HR- og administrationschef Berit Vangsted på mob: 27 83 84 35.

Send din motiverede ansøgning og CV bilagt retvisende foto og med angivelse af, hvor du har set stillingsannoncen, til HR- og administrationschef Berit Vangsted på e-mail hr-a@newsec.dk.

Ansøgningsfristen er d. 5. august 2018. Der afholdes 1. samtale torsdag d. 9. august 2018.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.