Find job

Sundhedsfaglig leder

Vil du være med til at udvikle sundhedsindsatsen for mennesker, som lever meget udsat? Mændenes Hjem søger erfaren sundhedsfaglig leder                 

Mændenes Hjem er en selvejende institution med en driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Mændenes hjem driver en række social og sundhedsfaglige tilbud på Vesterbro i København efter § 101, § 107, § 108 og § 110 i Lov om Social Service. Desuden driver Mændenes Hjem Den Runde Firkant – Sundhedsrummet & Dugnad samt Café Klare, Natcaféen for kvinder. Dagligt er Mændenes Hjem i kontakt med 5-600 forskellige borgere, der lever i en udsat livssituation, ofte berørt af stofafhængighed, hjemløshed, psykisk og fysisk sygdom mv.

Om jobbet

Mændenes Hjem søger en leder med en stærk sundhedsfaglig profil til vores sundhedsafdeling.

Vi søger en udviklingsorienteret og struktureret afdelingsleder, der skal have lyst til at videreudvikle afdelingen og skabe resultater gennem en motiverende, synlig og anerkendende ledelsesstil i dialog med vores medarbejdere og Mændenes Hjems øvrige ledergruppe.

Afdelingslederen har overordnet ansvaret for, at sundhedsafdelingen ledes og drives i overensstemmelse med Mændenes Hjems værdier og visioner, samt i henhold til driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Derudover skal afdelingslederen sikre den daglige drift og udvikling af afdelingen fagligt og personalemæssigt.

Jobbet kræver overblik samt erfaring med at samarbejde og koordinere på tværs af faggrupper og indsatser.

Om Mændenes Hjems sundhedsafdeling

Mændenes Hjems sundhedsafdeling består af hhv. vores sundhedsklinik og stofindtagelsesrummet SKYEN i Lille Istedgade samt Den Runde Firkant - Sundhedsrummet på Halmtorvet 9d.

Sundhedsafdelingen har 15 fastansatte medarbejdere samt en række vikarer. Målgruppen for vores arbejde er udsatte borgere med komplekse sundhedsfaglige og socialfaglige problemstillinger, som bor eller opholder sig på Vesterbro. Sundhedsafdelingen arbejder ud fra en skadesreducerende tilgang og er et lavtærskeltilbud med stor rummelighed og en høj faglighed.

Sundhedsafdelingen har i det daglige et tæt samarbejde med vores øvrige afdelinger og med en række regionale og kommunale samarbejdsparter, herunder lægerne tilknyttet Københavns Kommunes Center for Udsatte og Voksne Familier.  Derudover varetager sundhedsafdelingen også kontakten til en gruppe frivillige læger tilknyttet Mændenes Hjem.

Om dig

Vi søger en sundhedsfaglig leder, der med erfaring, personlighed og tilgang til jobbet, formår at kombinere den tætte, situationsbestemte personaleledelse med et højt fagligt niveau og evnen til at tænke, drive og lede udviklings- og implementeringsprocesser.

Faglige kvalifikationer

  • Sygeplejefaglig uddannelse
  • Gerne relevant efteruddannelse.

Flest mulige af følgende kvalifikationer ses gerne

  • Erfaring fra arbejde med mennesker med komplekse sundheds- og socialfaglige problemer
  • Erfaring med tværfagligt samarbejde internt og eksternt
  • Erfaring med organisationsudvikling
  • Erfaring med udarbejdelse af dokumentation
  • Erfaring med økonomistyring
  • Erfaring med personaleledelse.

Personlige kompetencer

  • En synlig og tydelig leder for personale og brugere af sundhedsafdelingen
  • En fagligt stærk sparringspartner for personalet i forbindelse med sygeplejefaglige problemstillinger og interventioner
  • Gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt
  • Gode samarbejdsevner der tager afsæt i en dialogbaseret og anerkendende tilgang
  • God til at skabe, se og udnytte muligheder
  • Trives med at have overblik og skabe strukturer
  • Sundheds- og socialpolitisk engagement
  • Kan tackle kompleksiteten i ledelsesudøvelsen med respekt for værdier og politiske prioriteringer, og samtidig have øje for den enkelte medarbejders velbefindende og forskelligartede opgaver
  • Kan ud vise rummelighed i forhold til målgruppen
  • Kan navigere i et til tider hektisk miljø
  • Nysgerrighed og solid humor.

Vi kan tilbyde

  • En fagligt stærk og engageret personale- og ledelsesgruppe
  • En spændende hverdag med mange udfordringer og muligheder
  • Gode muligheder for at deltage i udviklingen af Mændenes Hjem og i udviklingen af den sundhedsfaglige indsats for mennesker, som lever i en udsat livssituation.

Om stillingen i øvrigt

Løn efter aftale med Dansk Sygeplejeråd.

Ansøgningsfrist: søndag den 19. august, 2018.

Lederen af sundhedsafdelingen referer til forstanderen for Mændenes Hjem.

Ansøgning samt CV sendes til: Ivan Christensen, forstander, Mændenes Hjem: ic@maendeneshjem.dk

Ivan kan kontaktes for yderligere oplysninger, evt. på telefon 24 47 19 77. Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres. 

Samtaler gennemføres 23. & 24. august, 2018.

Ansættelsesdato: 1. oktober, 2018.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.