Find job

Head of Business Intelligence

Brænder du for Business Intelligence og Data Warehouse samt avancerede analyser og datadrevne beslutninger? Er du klar til at gå forrest og tage ansvar for den faglige og tekniske udvikling samt projektstyring og ledelse af Business Intelligence afdelingens medarbejdere? Så er du måske den rette person til jobbet som leder af vores BI-afdeling.

Bygma Gruppen er den største danskejede leverandør til byggeriet og den førende virksomhed indenfor byggematerialebranchen med aktiviteter og selskaber i Danmark, Sverige og Island. BI-afdelingen har fire dygtige medarbejdere, der supporterer og understøtter den danske del af forretningen med BI-systemer og analyser. Opgaverne spænder fra arbejde med BI-infrastruktur og rapportering til forretningsanalyser og strategiske udviklingsopgaver.

Jobbet

I reference til økonomidirektøren og i samarbejde med dine medarbejdere bliver du ansvarlig for styring af projekter og opgaver samt drift og udvikling af de eksisterende BI-løsninger. Du skal gå forrest og deltage i arbejdet samt sikre den faglige retning og fremdrift i opgaverne. Samtidig bliver du bindeled mellem data og forretning med kontakt til og support af virksomhedens mange BI-brugere. Opgaverne spænder fra daglig vedligeholdelse til udvikling af strategiske opgaver.

Vi står overfor en række spændende projekter. Vi skal opgradere vores platform til MS SQL 2016, udnytte muligheder indenfor avancerede analyser til optimering af salg og indtjening, udvikle KPI-system og benchmarking på tværs af vores mange forretninger, bidrage til optimering af vores logistikfunktion, lageranalyser mv.

Din profil

Du arbejder formentlig i BI-afdelingen i en større dansk virksomhed eller i et konsulenthus. Du har stor erfaring med drift og udvikling af BI-løsninger og forståelse for, hvordan data kan bidrage til at optimere forretning og indtjening. Desuden skal du have følgende kvalifikationer:

  • Relevant akademisk baggrund og minimum 5 års erfaring med tilsvarende opgaver
  • Teknisk BI værktøjskasse i orden og stor erfaring med fx MSSQL, SSIS, SSAS, SSRS, mv.
  • Erfaring med avanceret dataanalyse og datavisualisering gennem fx KPI’er og scorecard
  • Forretningsforståelse og erfaring med handelsvirksomhed samt projektledelse
  • Flydende i dansk tale og skrift. Kendskab til engelsk og de nordiske sprog er en fordel.
     

Vi lægger vægt på, at du er udadvendt og imødekommende overfor brugere på alle niveauer i organisationen. Du skal kunne skære komplicerede problemstillinger til og formulere dem enkelt til vores BI-brugere. Du er derfor en dygtig formidler og underviser.

Du er analytisk og fokuseret mod målet i din opgaveløsning samt struktureret og god til prioritering i din projektledelse. Du trives med en travl hverdag, som indeholder mange forskellige opgaver og interessenter, der skal håndteres og serviceres.

Vi tilbyder

Et spændende job med masser af udfordrende og nye opgaver i tæt samarbejde med et stærkt team. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer samt gode ansættelsesforhold med pensionsordning og sundhedsforsikring.

Arbejdsstedet er hovedkontoret i Søborg, hvor direktion og stabsfunktioner er placeret. Hovedkontoret beskæftiger ca. 65 medarbejdere.

Ansøgning

For at søge jobbet skal din ansøgning fremsendes online via linket i bunden af jobannoncen. Vi gør opmærksom på, at kun ansøgninger fremsendt via linket nedenfor registreres og besvares.

Alle ansøgninger behandles løbende, og derfor kan stillingen blive besat inden ansøgningsfristens udløb.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomidirektør Peter Greisen på telefonnr. 22 76 60 06. 

Ansøgningsfrist: 9. august 2018.


Bygma Gruppen er en dansk virksomhed, som sælger og leverer professionelle byggematerialer primært til større og mindre virksomheder. Med et stærkt brand og en klar retning er vi konstant i bevægelse, og vi ved, hvor vi vil hen. Vi vil være de bedste i Norden. I dag beskæftiger vi 2.200 medarbejdere i Danmark, Sverige, Island og Færøerne.

Vi er Bygma, og vi er ikke for amatører.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Søborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.