Find job

Territory Proposition Manager

Tunstall har leveret tryghedsløsninger siden 1957 – og fremstår i dag som en global, og en af verdens førende udbydere af tryghedsløsninger og telemedicin. Virksomheden, som er i stor vækst, blev grundlagt i Storbritannien, og beskæftiger i dag 3.000 medarbejdere.

Hovedkontoret i Danmark er en del af Tunstall Nordic A/S, som er placeret i smukke omgivelser i Stilling tæt på Skanderborg, og har cirka 60 kompetente og engagerede ansatte. Omkring 3 millioner mennesker benytter løsninger fra Tunstall, og for at Tunstall fortsat kan høre til verdens førende udbydere af tryghedsløsninger og telemedicin, investeres der alene på nordisk plan 3-5% af omsætningen i udvikling. Tunstall tilbyder et bredt sortiment af produkter og løsninger – og fremstår i dag som den optimale partner indenfor sundheds- og omsorgsområdet i Norden – læs nærmere på: www.tunstall.dk

Territory Proposition Manager

- bindeled mellem salg og udvikling

Tunstall AS har stor succes, og har i de seneste år været inde i en særdeles positiv udvikling, som ses fortsætte. Derfor udvider de med en nyoprettet stilling og søger endnu en yderst proaktiv Territory Proposition Manager, som skal medvirke til yderligere udbredelse af Tunstalls produkter/løsninger. Den nye TPM får reference til salgs- og marketingschefen og får et tæt samarbejde på tværs af alle afdelinger. Funktionen er med til at sikre vækst og øget kundetilfredshed, ved at være et tæt bindeled mellem kunderne, sælgerne og løsningerne, således at kunderne altid er optimalt orienteret og serviceret. Ydermere skal du samarbejde eksternt med kunder, samarbejdspartnere samt andre interessenter. Du får udgangspunkt i et stærkt produktprogram, og det bliver dit ansvar at udføre support lige fra pre-sales, til produktet er installeret til den videre opfølgning.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Udføre produkt- og løsningsbeskrivelser
  • Beskrive og udsende (internt og eksternt) teknisk info af nye løsninger
  • Udvikling og test af nye løsninger sammen med R&D og SALG
  • Deltagelse i kunde- samt interne møder
  • Udarbejdelse af tekniske præsentationer/illustrationer
  • Sammensætte præsentations-/kampagnemateriale
  • Assistere på Superbrugermanuel
  • Initiere downloads til forhandlere og teknikere
  • Deltagelse på messer m.m.

Teknisk kommunikator i øjenhøjde:

Du brænder for IT, særligt praktisk anvendt IT, og er nysgerrig overfor nye teknologier. IoT og cloudservices er en naturlig del af din hverdag og du sysler måske med lidt servere/netværk i din fritid.

Vi søger en ildsjæl, der vil være med til at introducere nye teknologier i vores nordiske organisation og som sammen med vores Territorial Proposition Manager, skal være bindeled mellem vores salgsafdeling og vores store udviklingsafdeling. Du bliver bannerfører og skal derfor både være skarp på teknik og samtidig god til at sprede begejstringen blandt dine kolleger, med din tekniske indsigt og interesse. Som person er du udadvendt, proaktiv og besidder et enormt drive. Du er en god kommunikator og er eminent til at formidle og omsætte information

En del af jobbet er at varetage ”Product Management” og du vil få ansvaret for dokumentationen af vores produktportefølje, hvor indholdet primært vil være på engelsk, hvorfor du behersker både dansk og engelsk på højt niveau.
Sidst, men ikke mindst er du en ildsjæl, der lige vil gå det ekstra skridt for både at give succes til dig selv og virksomheden.

Udvikling og vækst:

Et spændende job med ansvarlighed. Mange fremadrettede projekter og opgaver med stor mulighed for at sætte eget betydeligt fingeraftryk på virksomhedens udvikling. For rette person kan der være store udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Gage forhandles individuelt og vil modsvare kvalifikationer og erfaring.

Henvendelse:

Adecco Executive Search varetager denne rekruttering, hvorfor yderligere spørgsmål rettes til Dorte Mathisen på telefon 2331 0959. Har du ovennævnte kompetencer, er du velkommen til at maile ansøgning og CV til dm.executivesearch@adecco.dk.

Annoncen er online, så længe stillingen er i proces, og vil blive løbende opdateret, så længe stillingen er i proces.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Stilling

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.