Find job

Chef med kommercielt flair til Sahvas ortopædiklinik i Aarhus

- vær med til at skabe et liv i bevægelse

Er du drevet af at bidrage til menneskers livskvalitet? Så læs videre.

Vi har brug for dig, der har lyst til at påtage dig ansvaret for at realisere forretningspotentialet for vores klinik i Aarhus og dertil knyttede underafdelinger og samtidig skabe fantastiske resultater for både medarbejdere og kunder.

Du skal kunne bidrage til et konstruktivt, velfungerende og ukompliceret samarbejde og samtidig være den samlende faktor.

Som leder af ortopædiklinikken i Aarhus har du mange varierende opgaver af både strategisk og operationel karakter. Du deltager lige så gerne i den daglige drift, som du tænker visionært om fremtiden og ekspansionsmuligheder. Organisatorisk er du placeret med direkte reference til forretningschefen for Ortopædi.

Jobbet indebærer blandt andet:

  • ledelsesansvar for 14 medarbejdere som består af såvel behandlere som administrative
  • eksekvering af strategi, mål og budget
  • salgsansvar blandt andet via etablering og udbygning af netværk til hospitaler, kommuner, genoptræningscentre og andre samarbejdspartnere
  • planlægning og koordinering af den daglige drift for klinik, tilhørende lokationer og med øvrig del af organisationen optimalt og med effektive processer
  • udarbejdelse af business case og beslutningsoplæg på flere niveauer
  • motivere, udvikle og fastholde medarbejdere
  • behandling af særlige kundesager

Derudover har du interesse for den hastige teknologiske udvikling.

Din baggrund:

Du har min. tre års solid ledererfaring og forstår vigtigheden af en respektfuld og motiverende nærhed i din kommunikation med fokus på målet. Din erfaring kan være opbygget såvel i det private som i det offentlige, men vigtigt er det, at du har overblik, kommerciel forståelse og erfaring med at kunne se behovet i helheden for at opnå resultater.

Dit drive er udover gennemsnittet og du er vant til at påtage dig ansvaret for alle led i et forretningsområde. Med et godt overblik er du vant til at se behovet i helheden for at opnå resultater.

Du har god erfaring med at uddelegere opgaver og ansvar til dit team, og du forstår at involvere og udvikle dem i overensstemmelse med deres behov og virksomhedens strategi.

Vi tilbyder:

Et højt fagligt miljø og et fælles mål om hele tiden at udvikle os. Et samarbejde blandt Danmarks dygtigste bandagister, skomagere, ortopædister og kliniske konsulenter. Gennem vidensdeling arbejder vi for at levere branchens bedste kundeoplevelser. Til gengæld kan vi love dig:

  • gode muligheder for faglig og personlig sparring samt udvikling
  • en rummelig, men også resultatorienteret kultur
  • en virksomhed med fokus på medarbejdernes trivsel

Er du drevet af at bidrage til menneskers livskvalitet, og kan du se dig selv udfolde dit talent i jobbet, så send din ansøgning senest 20. august 2018. Du kan høre mere om jobbet hos forretningschef Annette Sylvest Nielsen på telefon 2880 70 25 i perioden 16. - 20. juli 2018 og 6. august- 20. august. I perioden 21. juli til 5. august 2018 kan du kontakte HR-Chef Allis Struckmann på 4042 4000.

Om Sahva

Sahva er en sundhedsvirksomhed med fagligt dygtige specialister i kroppens bevægelighed. Sahva har mere end 40 klinikker og butikker fordelt over hele landet, og vi hjælper dig til et liv i bevægelse med hjælpemidler af højeste kvalitet og til dit behov.

Vi er Danmarks største udbyder af kropsbårne hjælpemidler og har 145 års erfaring. Vi rådgiver og deler vores viden med professionelle og kunder gennem et stort udbud af aktiviteter.

Med dig i centrum udvikler og designer vi højteknologiske ben- og armproteser, skinner og korsetter, ortopædisk fodtøj og indlæg. Vi tilbyder også brystproteser og kompressionsbehandling og vejleder i sunde sko med optimal komfort til dine fødder. Vi hjælper dig til at leve et mere aktivt liv med en højere livskvalitet.

Læs mere på www.sahva.dk eller kontakt os for at høre mere om dine muligheder på tlf.: 7011 0711

Følg os på FacebookInstagram - LinkedIn

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Aarhus

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.