Find job

Alsidig regnskabsansvarlig

søges til spændende og centralt beliggende organisation i København

Beskrivelse

Som regnskabsansvarlig får du en bred portefølje af opgaver, hvor du vil varetage virksomhedens økonomifunktion fra A-Z. Du skal derfor være i stand til at begå dig både strategisk og driftsmæssigt, da du vil få ansvaret for bogholderiet fra A-Z samt fokusere på virksomhedens økonomistyring med budgetter og rapportering. Du skal derudover have blik for samt lyst til at optimere og opbygge økonomifunktionens daglige processer, herunder brugen af Navision. Der er derfor gode muligheder for at præge stillingens opgaver og arbejdsgange.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:

Arbejdsopgaver

  • Debitor-, kreditor- og finansstyring
  • Afstemninger
  • Controlling og kostrapporter
  • Kvartals- og årsregnskab
  • Momsregnskab, beregning og afregning af moms, herunder variabel moms
  • Budgetopfølgning og rapportering til ledelsen
  • Likviditetsstyring
  • Analyser
  • Klargøring af materiale til revisoren.

Om virksomheden

Virksomheden er centralt placeret i København, og har flotte og historiske lokaler. Virksomheden beskæftiger i alt 130 dygtige medarbejdere, og har en uformel atmosfære, hvor respekt for hinanden, samarbejde og engagement præger hverdagen. Virksomheden tilbyder derudover gode medarbejderforhold, herunder en attraktiv pensionsordning.

Personlige kompetencer

Du er en selvkørende, fleksibel og loyal medarbejder, der har gode samarbejdsevner. Derudover formår du at kommunikere med kolleger af forskellige faggrupper på tværs af organisationen. Du er ærekær omkring dit arbejde, tager ansvar for dine opgaver og er engageret i din arbejdsplads. Sidst, men ikke mindst, er du løsningsorienteret og god til at se muligheder frem for udfordringer.

IT-kompetencer

Navision samt Excel

Uddannelse

Merkonom, HD-R eller tilsvarende

Sprog

Lettere engelsk i skrift og tale

Kontaktpersoner

Torben Jørgensen og Kristine Lorentzen

Ansøgningsproces

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkelt ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument. 

Job ID3042 
Kontrakt typeFast stilling 
Arbejdstid Fuldtid 
LønLøn efter kvalifikationer 
StedKøbenhavn 
Ansættelsesstart Hurtigst muligt.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.