Find job

Miljøstyrelsen søger 2 IT studentermedarbejdere til udvikling af software robotter

Miljøstyrelsens enhed for Organisation og Digitalisering søger 2 studentermedarbejdere. Vi forestiller os, at du er i gang med en IT uddannelse – gerne på bachelor-niveau.  

Om jobbet

Vi kan tilbyde et spændende studiejob med udvikling af softwarerobotter (RPA, robotic process automation). Vi er et lille team, der arbejder med automatisering af regelbaserede repetitive arbejdsgange. Vi anvender værktøjet UIPath til udvikling af softwarerobotter. Arbejdet vil bestå af forskellige opgaver, men med hovedvægt på følgende (ikke prioriteret rækkefølge):  

  • Programmering og konfiguration af software robotter  
  • Vedligeholdelsesarbejde på eksisterende softwarerobotter  
  • Udarbejdelse af dokumentation (både teknisk og brugerrettet)  
  • Udarbejdelse af programmeringsgrundlag / proceskortlægning  

Arbejdstiden er 10-15 timer i gennemsnit om ugen, og arbejdstiden er fleksibel.  

Kvalifikationer

Jobbet kræver en vis oplæring, som vi vil hjælpe dig igennem. Til gengæld forventer vi, at du vil være i jobbet i mere end et år.

Vi forventer, at du:  

  • Er i gang med en videregående uddannelse indenfor IT
  • Har solide programmerings kundskaber og brænder for at kunne levere kode af høj kvalitet 
  • Selvstændigt kan gennemføre og bestå online uddannelsen på UIPath Academy 
  • Er omhyggelig og detaljeorienteret 
  • Kan arbejde i mindst 10 timer om ugen, dog med mulighed for at aftale arbejdstid nærmere
  • Er social, selvstændig og ansvarsbevidst 

Om Organisation og Digitalisering 

Vi er en stabsfunktion i Miljøstyrelsen, der supporterer miljøstyrelsen i forhold til HR og i forhold til IT-løsninger både til internt brug og rettet mod borgere/virksomheder. Enheden består af godt 60 medarbejdere og er organiseret med et chefteam på 2 kontorchefer og 3 funktionsledere. Det team, der beskæftiger sig med RPA, består pt. af 3 medarbejdere. Vi udvikler selv vores robotløsninger og løsningerne driftes hos Statens IT.  

Løn og ansættelsesvilkår 

I henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende organisationer. Tjenestestedet er Miljøstyrelsen, Englandsgade 25, 5000 Odense C. Der vil være enkelte tjenesterejser til Miljøstyrelsen i København.  

Yderligere oplysninger  

Henvendelse til projektleder Kjeld Andersson tlf. 2246 8733.  

Sådan søger du stillingen 

Du søger stillingen online ved at trykke på "Søg stillingen" til højre i stillingsopslaget. Dine oplysninger vedlagt ansøgning og CV skal være modtaget senest den 15. august 2018. Vi forventer at holde samtaler den 21. august 2018.  

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Vi er statslig myndighed for natur, vand og miljø og arbejder for at sikre en bæredygtig balance mellem beskyttelse af natur og miljø, benyttelsen af naturressourcer og gode rammer for borgere og virksomheder. Vejen til en rig natur, et sundt miljø, og gode, grønne rammer for borgere og virksomheder går via åbenhed og dialog, for vi tror på, at de bedste miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle interessenter. Dialog med kommuner, borgere, erhvervsliv og andre myndigheder er centralt i vores arbejde. Miljøstyrelsen har ca. 1.000 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i København og 10 enheder over hele landet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Odense C

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.