Find job
Teamleder til Signalprogrammet – Fjernbane Vest

Vil du arbejde med ledelse og fremtidens tekniske løsninger inden for togdrift? Så er det dig vi søger. 

Banedanmark er i gang med en fornyelse af signalteknologien på den danske jernbane. Vi fornyer de eksisterende signalsystemer med nye computerbaserede signal- og togkontrolsystemer. For første gang, vil hele jernbanens signalsystem blive fornyet på én gang, i samarbejde med internationale leverandører.  

På Fjernbane Vest-projektet søger vi en teamleder, som kan være sektionschefens højre hånd og være med til at sikre udrulning af et af de største infrastrukturprojekter i Danmark. Der skal koordineres, forhandles og kommunikeres med både topledelse, projektledere, leverandører samt interne og eksterne interessenter. Vi arbejder i et internationalt miljø, hvorfor en stor del af vores dagligdag foregår på engelsk. 

Personaleledelse og understøttelse af projektleverancer 

Som teamleder i projektet Fjernbane Vest skal du understøtte projektleverancer og være med til at sørge for udrulning af Signalprogrammet i Vestdanmark.  

Der ligger en vigtig ledelsesmæssig opgave i at sikre, at kompetenceniveauet i projektet til en hver tid passer til de nuværende og fremtidige behov. Det betyder også, at du får ansvar for rekruttering af de rette medarbejdere og den løbende kompetenceudvikling.  Du får personaleansvar med alt hvad det indebærer, og skal bl.a. varetage ressourcetildeling og afholde medarbejderudviklingssamtaler m.m.  

Akademisk, teknisk baggrund og ledelseserfaring  

Du har formentlig en akademisk og teknisk baggrund. Det kan være som ingeniør eller lignende, eller du kan have solid erfaring med en teoretisk overbygning som en HD. Måske har du allerede erfaring med jernbane- og/eller infrastrukturprojekter, det er en fordel, hvis du er certificeret i Prince 2 og allerede har indsigt i ERTMS.  

Du har erfaring med ledelse eller har potentiale for ledelse, og arbejder struktureret og resultatorienteret. Som leder er du uddelegerende, dygtig til at videreformidle din viden og motiverer dine medarbejdere i det daglige arbejde. Du er vedholdende og følger op hos dine medarbejdere og kolleger, ligesom du hjælper dem med at prioritere korrekt, når det er nødvendigt. 

Da Signalprogrammet er et projekt med mere end 20 forskellige nationaliteter, er det ligeledes vigtigt, at du har en god skriftlig formuleringsevne på både dansk og engelsk. 

Løn 

Du ansættes efter AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer og erfaringer. 

Ansøgning og kontakt 

Vil du vide mere, så kontakt fungerende sektionschef Brian Nielsen. Send os CV og ansøgning hurtigst muligt.  

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Region Hovedstaden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.