Find job

Head of Digital & Content til Kvik

Som Kviks nye Head of Digital & Content får du en central og vigtig rolle i videreudviklingen af vores digitale aktiviteter og i at skabe nye vindende kundeoplevelser. Du vil få content-ansvaret for at skabe en endnu stærkere oplevelse med Kvik og dermed mere trafik til vores fysiske butikker.

Du vil skulle være med til at fortsætte Kvik’s modige digitale valg, som har resulteret i syv vundne Rambuk priser de seneste tre år – det har ingen andre annoncører nogensinde præsteret. Endvidere kommer du til at spille en væsentlig rolle i den fortsatte vækst, idet du og dit team har det overordnede ansvar for digital markedsføring, content og udviklingsprojekter. Du vil samtidig fungere som projektleder på udviklingen af Kvik’s nye digitale tiltag.

Jobbet

Virksomhedens ledelse har store ambitioner, og kursen er sat mod fortsat vækst i de kommende år. Med høje ambitioner følger en øget pipeline af kommende digitale tiltag – og Kvik har viljen og stigende marketingbudgetter, til at investere i brandet. Til at understøtte væksten, samt fortsat sikre ressourcer og kompetencer til yderligere udvikling, søges en Head of Digital & Content til hovedkontoret i Vildbjerg, med personalesvar for fem medarbejdere samt praktikanter og studenterhjælpere.

Du får det overordnede ansvar på følgende opgaver:

  • Strategi
    • Drive og sikre implementering af Kvik strategi
    • Skabelse af nye inspirerende kundeoplevelser via digital og eller content
    • Styrkelse af Kviks brand position via det grafiske udtryk og billede strategi
    • Kunde-, konkurrent- og markedsindsigter
  • Digital & Content
    • Sikre øget trafik i kædens fysiske butikker via en øget konvertering fra digital og content til fysisk butik
    • Projektledelse af nye digitale & content projekter med fokus på at øge profitabilitet i Kvik’s butikker
    • ROI fokus på alle digitale og content investeringer
    • Eksekvering af nationale og lokale kampagner grafisk & content
    • Drive Kviks egne og fortjente medier: Web, nyhedsbreve, YouTube, Facebook, Instagram, Pinterest, LinkedIn
  • Ledelse
    • Personaleledelse af Digital & Grafisk team. I alt 6 FTE plus studentermedhjælpere og praktikanter
    • Lede samarbejde med web bureau, og stor medspiller på medie- og reklamebureau samarbejdet

Det er en spændende ledelsesmæssig udfordring men også et ”hands-on” job, hvor du har en vigtig rolle i eksekveringen af de daglige opgaver, drift og aftalte deadlines - i tæt samspil med kollegaerne i afdelingen.

Du formår at etablere et velfungerende og udviklende samarbejde med de øvrige funktioner i virksomheden, herunder bl.a. Country Marketing Managers, Category Management, Franchisetagere og sælgere i butikkerne, samt Management Team og Marketing afdelingen.

Herudover forventes det, at du supporterer Kvik’s vækst via sparring med den øvrige Marketing afdeling, igennem at:

  • Sikre en effektiv udnyttelse af de kreative kompetencer i det grafiske team
  • Rapportere resultater af marketingindsatser fra eget område
  • Deltage i udarbejdelsen af international marketing-, kampagne- og produktstrategi
    • Herunder møder og workshops med salg, produkt og indkøbsfunktionerne
  • Sparre og udfordre afdelingens tværgående specialister inden for deres felt
  • Agere back-up på Country Marketing Managers
  • Bidrage til at skabe ”Great Place to Work”

Din Profil

Vi forventer, at du har en relevant videregående digital marketing uddannelse, kombineret med erfaring fra en lignende stilling eller fra bureau. Derudover har du med fordel allerede nogen ledererfaring og erfaring i forretningsmæssig sparring med ledelsen.

Du trives i en central rolle og kan begå dig på alle niveauer i organisationen. Du er en tydelig og dygtig kommunikator og formår at blive del af et vigtigt samarbejde med mange interessenter.

Du sætter desuden en ære i at aflevere arbejde af høj og konsistent kvalitet til tiden, og du har en struktureret og analytisk tilgang til den enkelte opgave. Du er en dygtig leder der ser mennesket og både kan stille krav og støtte dine kollegaer.

  • Du udfordrer gerne dine omgivelser og det eksisterende
  • Du er robust, nysgerrig, god til at skabe holdånd og har et godt humør – der smitter
  • Du er forhandlingsvant og har godt kendskab til engelsk - såvel mundtligt som skriftligt
  • Du har et højt drive, er engageret og proaktiv, og kan lide et højt tempo
  • Du er ”sulten” efter nye udfordringer og sætter en ære i at levere på alle områder
  • Du har med fordel allerede erfaring fra med retail og BTC
  • Du er drevet af et internationalt og vækstende miljø

Du tilbydes

Du vil blive en del af en spændende, international virksomhed i vækst, hvor du får en nøglefunktion, og hvor du samtidig får mulighed for at arbejde på tværs af landegrænser og kulturer.

Du vil referere til Kvik’s Director for Marketing & Category Management og bliver her igennem involveret i udviklingen af Kvik som virksomhed. Du får dermed rig mulighed for at sparre med kollegaer i og uden for teamet og udvikle dine kompetencer.

Vi tilbyder et udfordrende job i dynamisk virksomhed i vækst. Du tilbydes en attraktiv pakke på fordelagtige vilkår.

Rekrutteringsprocessen håndteres af INCIPIA. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til Sofie Strecker på: sofie@incipia.dk, mærket: ”Digital & Content/Kvik”, da vi holder samtaler løbende. Du er også velkommen til at ringe til Hasse Steenbuch fra INCIPIA på +45 4010 6280, hvis du har spørgsmål.


Kvik A/S

Kvik A/S er en dansk producent af køkkener, garderober og bad. I Kvik er missionen at sælge danske designerkøkkener, bad og garderobeløsninger til overraskende lave priser. Filosofien om at give kunderne mere, end de forventer – både med hensyn til kvalitet, design og ikke mindst service – har gjort Kvik til en af de førende virksomheder i branchen. En udvikling, der ikke havde været mulig uden dygtige og dedikerede medarbejdere. Denne udvikling afspejles i den vækstrejse Kvik har oplevet, som på blot to år har generet en vækst på mere end 30 % og ambitionen er at fortsætte denne betydelige vækst i fremtiden.

I dag er det Ballingslöv-koncernen, der er en af de førende inden for køkken, garderober og bad i Skandinavien og England og ejes af svenske Stena, der ejer Kvik.

Der er i dag omkring 1.150 ansatte i Kvik (inkl. butiksansatte, som er ansat af franchisetagerne), og heraf arbejder de ca. 240 i eller fra hovedkontoret i Danmark. Udover at have sat sit aftryk på det danske marked, har Kvik i løbet af de seneste år udviklet sig til en stor spiller på det internationale marked og opererer i dag i 150 butikker i 10 forskellige lande. Herudover planlægger Kvik at åbne mange flere butikker i den nuværende strategiperiode frem mod 2021.

Du kan læse mere om Kvik på: www.kvik.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Vildbjerg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.