Find job

Jurist/Legal Counsel

Er du parat til at arbejde i en stor, specialiseret juridisk afdeling, som arbejder tæt sammen med forretningen? Kunne du tænke dig en central rolle i compliance-arbejdet i en international modevirksomhed? 

Vi søger en ambitiøs og erfaren kollega, som er specialiseret indenfor konkurrenceret, til BESTSELLER LEGAL.  

Bliv en del af en stor juridisk afdeling   

Hos os bliver du en del af BESTSELLER LEGAL – vores centrale juridiske afdeling - hvor vi er mere end 20 kolleger. Vi er alle specialister på hvert vores område, og samtidig arbejder vi tæt sammen, vægter sparring højt og hjælper hinanden, når der er behov for det. Vi arbejder strategisk og målrettet, har mange faste arbejdsprocesser, men værdsætter samtidig inputs i forhold til fornyelse og optimering. Vi fokuserer på at kende og understøtte forretningen, og vi inddrages i mange beslutninger, så du vil få en central rolle med god mulighed for at præge processerne.  

Vi har en flad struktur og et uformelt arbejdsmiljø, hvor alle døre er åbne og omgangstonen fri. Du vil opleve et godt kollegialt sammenhold, en høj grad af professionalisme samt et stort fokus på faglig og personlig udvikling.  

Varierende opgaver på strategisk, rådgivende og praktisk niveau  

Dit primære ansvarsområde er at rådgive dine kolleger i forretningen - såvel som i afdelingen - om dit kerneansvarsområde. Samtidig fungerer du også som generel virksomhedsjurist og vil derfor blandt andet assistere med gennemgang af kontrakter og vurderinger af de juridiske forhold, som forretningen efterspørger.  

Faglige kvalifikationer 

  • Uddannet cand.jur eller cand.merc.jur   
  • Solid erhvervserfaring som virksomhedsjurist eller fra et advokatkontor - alternativt flere års specialisterfaring indenfor konkurrenceret  
  • Erfaring med selskabsret og generel kontraktsret vil være en fordel  
  • Flydende i engelsk skrift og tale. 

Erfaring, gennemslagskraft og gode kommunikationsevner  

Da du får en central rolle som sparringspartner for forretningen, er det vigtigt, at du har den erfaring, faglige ballast og gennemslagskaft, der gør, at du bliver respekteret og lyttet til. Herudover skal du have interesse og flair for de kommercielle aspekter af virksomhedens beslutningsprocesser og drift.  

Projektarbejde med compliance i BESTSELLER vil udgøre en væsentlig del af dine arbejdsopgaver - både indenfor dit eget speciale og tilgrænsende specialeområder. Det er derfor væsentligt, at du er initiativrig, trives med at arbejde sammen med andre, og at du evner at drive projekter fremad og følge opgaver til dørs. 

Du får en bred kontaktflade på tværs af hele BESTSELLER, og du vil således skulle evne at kommunikere med kolleger på alle niveauer i organisationen. Du skal være i stand til, på en engageret, lettilgængelig og spændende måde, at dygtiggøre forretningen indenfor dit felt. For at få succes i jobbet, er det derudover afgørende, at du er en holdspiller, der sætter stor pris på sparring og dialog med dine kolleger og har det fælles mål for øje.   

Vi glæder os til at høre fra dig  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Personal Assistant Eva Ettrup Danielsen på +45 99 42 42 39. Ellers send os din ansøgning og dit CV så hurtigst som muligt og ikke senere end den 31. august 2018. Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at fjerne annoncen før ansøgningsfristens udløb, hvis vi finder den rette kandidat.  
 

About BESTSELLER A/S 

More than 15,000 people work at BESTSELLER worldwide. 

BESTSELLER is a family-owned clothing and accessories company founded in Denmark in 1975, providing fast affordable fashion for women, men, teenagers and children under brands such as JACK & JONES, SELECTED, VERO MODA, ONLY, PIECES, VILA, OBJECT, JUNAROSE, MAMALICIOUS, NAME IT and Y.A.S. Products are available online, in branded chain stores, in multibrand and department stores. For more information, visit www.about.bestseller.com
 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Aarhus

Job hos virksomheden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.