Find job

Markedschef Pet Food

Du har solid erfaring fra Pet Food-området, særligt med vægt på hunde, katte, kaniner, marsvin mv. og erfaring med salg til specialhandelen.

- ville det ikke være spændende at bygge et nyt strategisk område i Brogaarden?

Vi samler alt vores Pet Food i en ny afdeling og søger nu teamlederen, der kan sparke det nye forretningsben i gang. Du skal have en relevant baggrund fra salg/marketing indenfor Pet Food, og du kan selv gå forrest, når konceptet skal sælges ind. Du har strategisk forståelse og mod på at opbygge og lede et nordisk salgsteam, som virkelig kan drive forretningen i samarbejde med vore leverandører.

Dine opgaver

  • Dialog med vore leverandører om lanceringer, kampagner og aktiviteter
  • Indsalg til key accounts og håndtere kædeaftaler
  • Vi har ansat den første konsulent, men du ansætter og leder salgsstyrken, som skal servicere kunder i Danmark og Sverige
  • Deltage i messer, udstillinger og andre arrangementer.
  • Holde styr på at Pet Food på sigt bliver en sund og rentabel del af Brogaardens forretning.
     

Personlighed

Du er ambitiøs og har en udadvendt og positiv personlighed. Vi kan godt lide at have det sjovt med hinanden, så en god sans for humor passer godt til os. Du har erfaring med salg af kvalitetsprodukter og er disciplineret nok til selv at planlægge din hverdag. Du kan lide at arbejde efter målsætninger og drives af, at nå dine mål og møde mange forskellige mennesker. Vi tror, at du er dygtig til at arbejde med relationssalg, og du ved, at det er kvaliteten af din rådgivning, der skaber langvarige relationer og glade kunder. Ud over en stor interesse for hunde og katte, har du fra din tidligere beskæftigelse en god forretnings- og økonomiforståelse.

Baggrund og uddannelse

Du har sikkert arbejdet nogle år med salg til enten specialhandel eller FMCG og har opnået en stærk forretningsforståelse. Du har erfaring med Trade Marketing og ved, at slaget om kunderne foregår i butikken. Du kan skabe relationer med mange forskellige mennesker. Du har måske ledererfaring, eller også har du altid haft en leder ”i maven”. Du vil indgå i Brogaardens teamleder-koncept, hvor vi øjeblikket kører ledelsesuddannelse.

Din uddannelse, eller din erfaring, har givet dig god faglig og teoretisk viden om fodring og ernæring af hunde og katte.

Kompetencer

  • Salgserfaring til Key accounts
  • Kendskab til Pet Food-branchen og gerne egen erfaring med hund og kat.
  • Godt grundlæggende IT-kendskab på brugerniveau. Vi anvender MS Office og CRM systemet SuperOffice
  • Du skal have kørekort.

Vi tilbyder et spændende job i en virksomhed med vækst i et miljø med både svenske og danske kollegaer.

Ansøgning sendes senest d. 20. august. Tiltrædelse så hurtigt som muligt,- vi er klar. Stillingen rapporterer til salgsdirektøren.

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at ringe på 26 81 70 80.

Om Virksomheden

BROGAARDEN® er et af markedets stærkeste brands indenfor salg af, og rådgivning om, dyrefoder. Foruden tre detailbutikker har virksomheden et omfattende engrossalg af dyrefoder til den skandinaviske detailhandel, såvel som professionelle brugere af dyrefoder f.eks. zoologiske haver, universiteter og private forskningsvirksomheder. Vi er 30 entusiastiske sjæle og 4 hunde i kontorerne og på landevejen.
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Lynge

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.