Find job

Digital vejledning, livsstilsintervention

Liva Healthcare A/S har fart på og er i gang med at udvide forretningen med sin stab af egne vejledere, der dels arbejder fra egen bopæl, men også bevæger sig rundt i landet hos kunder. Stillingen er deltid, med et fast aftalt antal konsulenttimer per måned, men med mulighed for fastansættelse på sigt.

Vil du være med til at gøre livet bedre for tusindvis af mennesker med livsstilssygdomme og samtidig forandre måden, vi tænker sundhed på, så har du muligheden nu.

Liva Healthcare er stiftet af iværksætterne bag bl.a. NetDoktor, SlankeDoktor og SundhedsDoktor. Vi er et bredt sammensat team, der lægger vægt på tværfaglighed, sparring og et uformelt arbejdsmiljø.

Vi søger nu en vifte af vejledere, som kan indgå i et samlet, dynamisk og fagligt kompetent team, der skal levere den bedste digitale vejledning, og medvirke til at sikre konstant forbedring af metode og faglighed. Det betyder, at din uddannelse f.eks. kan være som bachelor i ernæring og sundhed, klinisk diætist, fysioterapeut eller bachelor i idræt.

Om jobbet

Som digital vejleder får du ansvar for et aftalt antal af kunder, som du på bedste vis skal sikre får opfyldt sine behov for støtte og undervisning i ændring af livsstil.  Dit arbejde vil dels bestå af indledende samtaler, hvor du lærer din kunde at kende og udarbejder den egentlige strategi, men primært vil din vejledning foregå digitalt og asynkront via video og skrift gennem Liva Healthcares vejledningsplatform.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Digital vejledning af kunder
  • Indgå i teamarbejde til udarbejdelse af materiale til fælles brug
  • Periodevis en til to dage om ugen hos større virksomheder
  • Deltage i den løbende feedback-udveksling med Liva Healthcares udviklingsteam

Der må forventes mødedage i virksomhedens hovedkontor på Holmen i København.

Om dig

Først og fremmest skal du have lyst til at vejlede og hjælpe det enkelte menneske til at opnå sit mål med ændring af sin livsstil. Du skal have lyst til, og være nysgerrig på, hvad den enkelte gemmer – og dykke ned i dette. Du skal stille spørgsmål og udfordre din kunde i det omfang, som du finder, at den enkeltes formåen kan bære. Endelig skal du have vilje og tålmodighed til aldrig at give op for en kunde, selv når kunden selv giver op.

For at arbejde hos Liva Healthcare skal du kunne bestå vores ’no asshole policy’. Det betyder, at du skal have dine værdier på plads; have empati og ville ønske at engagere dig maksimalt.

Du skal samtidig stille krav til virksomheden og dine kolleger. Hos LIVA går vi ikke på arbejde for at gå på arbejde. Vi er her, fordi vi trives og har det godt sammen, fordi vi kan hjælpe mennesker med livsstilssygdomme, som har det svært, og fordi vi insisterer på at have en spændende og udfordrende hverdag. Udover dette, så skal du:

  • Være vedholdende og udholdende i din måde at sikre det bedste forløb for den enkelte
  • Kunne arbejde meget selvstændigt, men samtidig være en god teamplayer
  • Du har erfaring - gerne i et par år med individuel vejledning af livsstilssygdomme
  • Have hjertet med dig i dit arbejde.

Det er en fordel men ikke et krav at:

  • Du har dit eget CVR nr.
  • Du føler dig godt rustet digitalt.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt, og ansøgninger behandles løbende, så send din ansøgning allerede i dag til vejledningsansvarlige Lisa Bolting, lb@livahealthcare.com

Har du lyst til at vide mere om LIVA eller jobbet, så besøg os på www.livahealthcare.com eller ring til Lisa Bolting på tlf. 20 61 53 83.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.