Find job

GIS-medarbejder til barselsvikariat i Naturstyrelsen

Brænder du for GIS og digitalisering, og har du lyst til at hjælpe Naturstyrelsen med den løbende forbedring af styrelsens digitalisering? Så er denne stilling måske noget for dig. Der er tale om et barselsvikariat med en varighed indtil 1. april 2019 med mulighed for forlængelse.  

Naturstyrelsen forvalter statens skov- og naturområder samt udfører naturprojekter over hele landet. Naturstyrelsen har ca. 700 medarbejdere, hvoraf størstedelen er ansat på styrelsens 18 lokalenheder rundt i landet. Du vil blive en del af enheden Natur, på hovedkontoret i Randbøl, der sætter retning for forvaltning af Naturstyrelsens arealer, herunder sikrer, at der sker den fornødne afvejning af benyttelses- og beskyttelseshensyn i driften. Natur består af 3 teams med én kontorchef, 22 medarbejdere og to studentermedhjælpere. Du bliver en del af Arealplan-teamet, men du vil også komme til at løse opgaver for enhedens og hovedkontorets øvrige teams. Der er 12 personer i teamet, som varetager alt fra planlægning for arealerne, implementering af naturpolitik og strategier, gennemførelse af projekter og ministerbetjening til vedligeholdelse af data og kort.  

Kerneopgaver  

Dine opgaver i Arealplan-teamet vil bl.a. være at:  

  • Analysere forretningsbehov i forbindelse med digitalisering      
  • Udvikle Naturstyrelsens GIS-miljø      
  • Udvikle GIS-værktøjer der understøtter Naturstyrelsens løsning af projekter og driftsopgaver
  • Konfigurere GIS-værktøjer til dataopsamling og databehandling
  • Have et overblik vores værktøjer og ideer til, hvordan de bedst kan anvendes
  • Udarbejde og opsætte kortmateriale bl.a. i forbindelse med løsningen af projekter, formidling og ministersager      

Det er primært løsninger inde for arealforvaltning, skovdrift og borger-kommunikation, du skal arbejde med.  

Din profil  

Vi søger en ny kollega, der:  

  • Er god til at samarbejde på tværs af faglighed      
  • Arbejder resultatorienteret, og sikrer at der leveres til rette tid med den fornødne kvalitet  
  • Kan omsætte forretningsbehov til IT-løsninger  
  • Tænker analytisk og arbejder struktureret  
  • Har erfaring med ArcGIS  
  • Har interesse for og gerne erfaring med ArcGIS Online  
  • Har erfaring med andre GIS-programmer som f.eks. Map-Info er en fordel men er ikke et krav  

Vi søger en ny medarbejder der har en uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. naturgeograf, skov- og landskabsingeniør, biolog, forstkandidat eller lignende.  

Synes du ovennævnte profil passer på dig, så opfordrer vi dig til at søge uanset, om du har erhvervserfaring eller alene har gjort dine erfaringer under studiet.  

Vi tilbyder  

  • Et stærkt fagligt miljø på både hovedkontor og på de lokale enheder, hvor medarbejderne brænder for deres opgaver      
  • Et job, hvor din faglige viden kan omsættes til praktiske løsninger, som vil være til glæde for mange  
  • Et alsidigt arbejde i et miljø med politisk bevågenhed  
  • Gode muligheder for at præge og tilrettelægge opgaveløsningen  
  • En uhøjtidelig omgangstone og gode udviklingsmuligheder  

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestested er Naturstyrelsens hovedkontor, Gøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.  

Flere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte Kontorchef for Natur Mads Jensen, tlf. nr. 41 28 14 06 eller Teamleder Per Lynge Jensen, tlf. nr. 91 32 95 42.  

Ansættelsestidspunkt  

1. oktober 2018.  

Sådan søges stillingen  

Stillingen søges online ved at trykke på ”Søg jobbet her”. Personlige oplysninger vedlagt ansøgning og CV skal vi have senest den 14. august 2018. Vi forventer at afholde samtaler den 24. august 2018.  


Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Naturstyrelsen forvalter Miljø- og Fødevareministeriets cirka 200.000 hektar skove og naturarealer, så der skabes størst mulig værdi for samfundet i form af gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og effektiv drift af styrelsens skove og andre naturarealer. Naturstyrelsen gennemfører praktiske opgaver inden for jagt- og vildtforvaltning og konkrete friluftslivs- og naturprojekter - ofte i samarbejde med andre myndigheder, organisationer og frivillige. Kystdirektoratet er en del af Naturstyrelsen og varetager drifts- og myndighedsopgaver inden for kystbeskyttelse, maritim infrastruktur, klitfredning, strandbeskyttelse og varetagelse af statens højhedsret over søterritoriet. Vi befinder os på 19 enheder fordelt i hele landet - vi sikrer solid forankring med fokus på lokale ønsker og behov.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Randbøl

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.