Find job

Controller til Lyngby-Taarbæk Forsyning

Har du ambitioner om at gøre en forskel, og vil du være med til udvikle Lyngby-Taarbæk Forsyning som en fortsat moderne, miljøvenlig og fremtidssikret forsyning?

Vi investerer i forsyningssikkerhed og klimatilpasning med samtidige krav om effektiviseringer. Dette kræver, at vi hele tiden styrker og udvikler vores forretning bl.a. igennem god økonomistyring. 

Derfor søger vi en controller, der skal arbejde med at styrke og udvikle økonomistyring og effektivisering af forsyningen. 

Om jobbet 

Du bliver en vigtig sparringspartner for både direktion, driftsledere og projektledere i forhold til økonomistyring. Du skal i samarbejde med økonomi-teamet sikre, at økonomistyringen på alle områder er i top og løbende udvikles, at alt er veldokumenteret, og at direktion og bestyrelse får klar og præcis rapportering af økonomien. 

Arbejdsopgaverne vil bl.a. være følgende:

  • Udvikle og udarbejde ledelsesinformation til direktion og bestyrelse  
  • Videreudvikle og optimere den økonomiske styring af vores virksomhed 
  • Controlling af bogholderi, betalinger, projekter og regnskaber 
  • Beregne takster, særbidrag mv. 
  • Videreudvikle vores langtidsbudgettering 
  • Styre selskabernes likviditet herunder lånoptagelse  
  • Gennemføre økonomiske analyser - herunder udarbejdelse af business cases og analyser af effektiviseringspotentialer i virksomheden  
  • Videreudvikle registreringssystemer, arbejdsgange og økonomistyring 
  • Gennemføre mindre udviklingsprojekter. 

Du skal indgå i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i vores økonomi-team, der pt. består af 8 dygtige og engagerede medarbejdere med forskellige baggrunde. Teamet har ansvar for økonomi, løn og opkrævning. De konkrete arbejdsopgaver fastlægges med udgangspunkt i dine kompetencer.

Vi har en travl hverdag, men lægger vægt på, at det er sjovt at gå på arbejde. Derudover er det vigtigt for os, at alle løfter i flok ved spidsbelastninger. Teamet ledes af direktøren for Økonomi og Administration, mens teamets daglige arbejde ledes af en team-koordinator.

Faglige kompetencer 

Vi søger en selvstændig, vedholdende og struktureret controller, som har viden og gerne erfaring med økonomi- og projektstyring.

Du har en relevant uddannelse indenfor økonomi eller regnskab og har kendskab til årsregnskabsloven. Du er nyuddannet eller har relevant erfaring med budgettering, regnskab og økonomistyring.

Det er en stor fordel, hvis du har kendskab til den økonomiske regulering af vand- og affaldssektoren, men ikke et krav. 

Personlige kompetencer 

Du tager ansvar for dine arbejdsopgaver, så de bliver løst hurtigt, effektivt og i høj kvalitet. Du har det godt med mange og af og til korte deadlines og forstår derudover at formidle økonomi og kompleks lovgivning, så enhver forstår budskabet.

Som person er du initiativrig, god til at samarbejde og kan kommunikere på alle planer. Du er ordensmenneske, proaktiv i dit arbejde og har stort gåpåmod. Du formår at udfordre det eksisterende og stille kritiske spørgsmål på en diplomatisk måde. 

Vi tilbyder:

  • En udfordrende stilling i et stærkt fagligt team 
  • En travl hverdag i et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø 
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt efteruddannelse 
  • Mulighed for stort selvstændigt ansvar og  for selv at tilrettelægge dine opgaver  
  • En familievenlig arbejdsplads. 

Vil du vide mere om stillingen, kan du ringe til direktør for Økonomi og Administration, Marianne Taanum Bak på tlf. 41 77 97 09.  

Aflønningen sker efter KL’s overenskomst og relevante kvalifikationer. 

Tiltrædelse snarest muligt.

Søg jobbet  

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg jobbet her". Du bedes vedhæfte ansøgning, CV og relevant uddannelsesbevis.  

Send ansøgningen snarest eller senest torsdag d. 23. august 2018. Vi inviterer løbende kandidater til samtale.

Rent drikkevand, afhentning af affald til tiden samt sikker og effektiv håndtering og rensning af spildevandet er vores vigtigste opgaver i Lyngby-Taarbæk Forsyning.

Forsyningssikkerhed, fokus på teknologi og kunden i centrum er centrale begreber i vores nye strategi, som skal videreudvikle Lyngby-Taarbæk Forsyning, så vi fortsat er en effektiv, professionel og attraktiv virksomhed.

Vi er ca. 70 medarbejdere i Lyngby-Taarbæk Forsyning. Halvdelen arbejder med driftsopgaver på forsyningsnettet, vandværker, renseanlæg og genbrugspladsen. De øvrige medarbejdere arbejder med anlægsprojekter – fx nyt vandværk og klimatilpasningsprojekter – og styrer økonomi, kommunikation, løn og HR.

Du kan læse mere om Lyngby-Taarbæk Forsyning på www.ltf.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Lyngby

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.