Find job

Controller

Provas er en non-profit-organisation med 79 engagerede medarbejdere. Provas beskriver sig selv således:

”Vi sørger for, at der er rent drikkevand i Haderslev Kommune. Vi sørger også for, at kloakkerne fungerer, så spildevandet kan blive ledt ned på vores rensningsanlæg og renset for diverse efterladenskaber. Skraldet tager vi også, og så driver vi tre genbrugspladser, hvor vi hjælper vores kunder med at genanvende og sortere genbrug. Vi er født med et stort samfundsansvar: Vi bidrager til vores kunders sundhed og levevilkår ved at sikre fundamentale funktioner i det moderne samfund - og vi imødekommer fremtidens klimaudfordringer i vores løsninger.
Vi gør en forskel i det samfund, vi er en del af, og det er vi stolte af.”

Læs mere her: www.provas.dk

KARSBERG søger for Provas:

Controller

Vil du arbejde i en miljørigtig virksomhed med højt fagligt niveau og fokus på personlig udvikling og trivsel på arbejdspladsen?

Er du klar til nye faglige udfordringer?

Med reference til økonomichefen bliver du en del af et team på 6 dygtige kollegaer. Dit ansvarsområde kommer til at omfatte udarbejdelse af årsregnskabet, samt videreudvikling af virksomhedens Business Intelligence system: Power BI, som virksomheden for nyligt har implementeret med målsætning om at al rapportering skal ske i Power BI. Endvidere bliver du tovholder på IT-området, som indbefatter implementering af IT-politikker og -rutiner, opfølgning på leverandører, projektstyring og i øvrigt overblik over IT-økonomi og -aktiviteter, herunder kontakt til virksomhedens IT-leverandører. Herudover kommer du til at arbejde med kvalitetssikring af data og processer vedrørende rapportering af regnskabsmæssige data, herunder budgetter, prognoser og indberetninger til konkurrencemyndigheder mm. Du vil også få ansvaret for styring af flere udviklingsprojekter i økonomiafdelingen, ligesom der løbende kommer ad hoc-opgaver fra ledelsen og resten af organisationen.

Er du en proaktiv og positiv controller?

Du har en videregående relevant uddannelse og en økonomisk baggrund og 3-5 års erfaring som revisor, regnskabsmedarbejder, controller eller tilsvarende. Professionalisme, proaktivitet og engagement er centrale værdier i Provas, og du forventes at besidde disse egenskaber og have lysten til at anvende dem i dit arbejde. Desuden skal du være med til at finde nye veje for en virksomhed i udvikling samt bidrage med en positiv indstilling og et godt humør. Du trives med at arbejde i et team, og kan også lide selv at tage initiativ og bidrage til en større helhed. Du kan overholde en deadline, og arbejder målrettet på trods af afbrydelser. Du er hjemmevant i Navision og Officepakken, især Excel og Outlook og evt. BI-systemer.

Spændende bæredygtig jobmulighed

Du tilbydes et job, hvor du i høj grad selv kan sætte dit præg på hverdagen og i øvrigt bidrage til det gode arbejdsmiljø på stedet. Du kommer til at arbejde med vand, affald og spildevand i en virksomhed, der ønsker at bidrage til en bæredygtig fremtid for det samfund, der omgiver os. Provas er en vidensvirksomhed, og der er derfor afsat midler i budgettet til konsekvent at udvikle og vedligeholde medarbejdernes kompetencer, hvorfor du vil få gode muligheder for faglig udvikling, ligesom virksomheden vægter at give sine medarbejdere mulighed for at udvikle sig personligt.

Ansøgning og CV

Har du spørgsmål til denne spændende stilling, er du velkommen til at kontakte searchkonsulent Margarita Wind på mobil: 2633 4740. Finder du jobbet interessant beder vi dig sende din ansøgning og CV via vores hjemmeside www.karsberg.net mærket: ”310”. Der vil kun være mulighed for at søge stillingen gennem karsberg.net. Du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mail adresse du sender fra. Ansættelse hurtigst muligt, vi holder derfor samtaler løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning.

Mrk.: 310

Geografi: Haderslev

Kontaktperson: Searchkonsulent Margarita Wind: mobil +45 2633 4740.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Haderslev

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.