Find job
Valdbirn

Projektleder / konstruktør med bearbejdningsteknisk erfaring


Stillingen

I Vald. Birn A/S koncernen støber, bearbejder, overfladebehandler og monterer vi højkvalitetsemner til bl.a. bilindustrien. Størsteparten af produktionen afsættes til den automotive industri i Europa. Koncernen beskæftiger ca. 800 medarbejdere og har datterselskaber i Danmark, Sverige og Tyskland.

Da en af vore konstruktører har fået andre spændende karrieremuligheder uden for virksomheden, søger vi nu hans afløser.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

  • Udarbejdelse af komplet 3D/2D dokumentation til bearbejdningsfiksturer, montagefiksturer, ophængningsudstyr til overfladebehandling, samt div. hjælpeudstyr til intern og/eller ekstern fremstilling.
  • Deltage i beslutningen om valg af skærende værktøjer.
  • Deltage ved udarbejdelse af PPAP-dokumentation (Procesflowplan og FMEA).
  • Indhente tilbud på løsninger fra underleverandører på særligt produktionsudstyr (f.eks. afgratning, afblæsnings-, løfte- og montageudstyr).
  • Opfølgning på fremtagning af udstyr og registrering af projektfremdrift.
  • Bistå ved indkøring og opfølgning på tidsplan ved indkøring af nyt udstyr.
  • Evaluere resultater fra indkøring herunder måleresultater og øvrig PPAP-dokumentation.
  • Overlevering af udstyr til produktion ved godkendelse af PPAP.
  • Registrering af projektøkonomi i ERP-systemet M3.
  • Evaluere eksisterende løsninger i forhold til nutidige og fremtidige muligheder.
  • Udarbejde optimeringsløsninger i den løbende produktion, ud fra prioriterede opgaver.
  • Løbende opfølgning på overholdelse af TE-tider ift. kalkulerede tider.

Uddannelse

Du har en relevant faglig uddannelse som værktøjskonstruktør, værktøjstekniker, produktionstekniker eller lignende.

Faglige kvalikationer

  • Bearbejdningsteknisk erfaring, herunder opspændingsteknik og bearbejdningsmetoder til automatiseret højvolumenproduktion.
  • Kendskab til og flair for 3D-konstruktion.
  • Kendskab til kvalitetsforberedende arbejde med APQP, PPAP-dokumentation.
  • Du taler og skriver engelsk, og gerne tysk. Har du kendskab til svensk, er det et yderligere plus.

Personlige kvalifikationer

Du er dynamisk og selvstændigt arbejdende med fokus på detaljen. Du har et imødekommende væsen understøttet af et højt personligt drive.

Du udviser en fleksibel og positiv tilgang til dine omgivelser og trives med at skulle indgå i et team af fagligt dygtige og velmotiverede kolleger, der værdsætter en god faglig sparring.

Du har personlig gennemslagskraft med en høj arbejdsmoral og anlægger en struktureret tilgang til arbejdet.

Vi tilbyder

En særdeles spændende og udfordrende stilling i en dialogbaseret og international orienteret virksomhed, der løbende investerer i ny teknologi.

Ansættelsesforholdet forhandles individuelt ud fra dine kvalifikationer.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen bedes du kontakte Produktionsdirektør Rikke Helms på tlf. 6163 1671 eller HR Manager Morten Madsen på tlf. 3016 0115.

Ansøgning

Vi ser frem til hurtigst muligt at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag. Du søger stillingen via "Søg jobbet her".

Bemærk, at vi afholder samtaler løbende og lukker for stillingen, når den rette kandidat er fundet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Holstebro

Job hos virksomheden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.