Find job

Regnskabschef

Vi søger en kompetent regnskabschef til vores voksende virksomhed. Med reference til CFO får du det overordnede ansvar for drift og udvikling af regnskabsafdelingen og finansiel controlling.

Vi arbejder i et inspirerende uformelt miljø med korte beslutningsveje, hvor der er fokus på at sikre høj kvalitet og en god service. Du vil opleve afvekslende opgaver og en stor berøringsflade med kolleger i både Danmark og globalt. Noget rejseaktivitet vil forkomme.

De primære opgaver vil bestå af:

  • Udarbejde måneds- og koncernrapportering sammen med teamet
  • Tage ansvar for årsrapporter/årsafslutning
  • Sikre et effektivt bogholderi, herunder korrekt og rettidig rapportering
  • Sparre med ledelsen om relevante udfordringer og muligheder
  • Udarbejdelse af budgetter og budgetopfølgning
  • Skabe struktur samt procesoptimere i forhold til virksomhedens målsætninger og ambitioner
  • Diverse ad hoc-analyser, rapporteringer og beregninger, samt andre admin-opgaver.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du i dag arbejder i en regnskabs- eller økonomiafdeling og behersker de klassiske regnskabsmæssige discipliner og har en praktisk tilgang. Du arbejder struktureret, analytisk og begår dig naturligt på alle niveauer.

Som person er du stabil og loyal. Du har en fleksibel tilgang til dine arbejdsopgaver og er god til at overskue mange problemstillinger samt øjne muligheder for at forbedre de processer, som økonomifunktionen arbejder efter. Herudover er du kvalitetsbevidst og sætter en ære i at levere dit arbejde til tiden og i høj kvalitet.

  • Du har en relevant teoretisk uddannelse (cand.merc.aud, HD-R, el.lign.) og god praktisk erfaring, gerne også fra revisionsbranchen
  • Du har et solidt kendskab til bogføring, konsolidering, udarbejdelse af måneds- og årsregnskab, samt controlling inden for disse områder
  • Du er fagligt stærk inden for regnskabspraksis og gældende skattelovgivning
  • Du har erfaring med Dynamics NAV og/eller VISMA
  • Du er vant til at arbejde med Office-pakken, især excel
  • Du er endvidere velformuleret på både dansk og engelsk.

Om ITP

ITP er en sourcing virksomhed med aktiviteter i Asien, USA og Europa. Vi sætter en dyd i kvalitet og etisk handel. Vi arbejder i et meget uformelt og dynamisk miljø med fokus på en professionel behandling af kunderne. For mere information se vores hjemmeside: itpgroup.no

Ansøgning og CV

Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige – så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CFO, Nina Beck Thomsen på 45 22909622.

Kontrakttype / Fast stilling 
Arbejdstid / Fuldtid 
Løn / Løn efter kvalifikationer 
Sted / København Ø 
Ansættelsesstart / Efter aftale.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København Ø

Job hos virksomheden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.