Find job

Afdelingschef til entreprenørbranchen (1808.02)

- direktørens ”højre hånd” og stedfortræder


I en nyoprettet stilling leder og udvikler du afdelingen/virksomheden, som var det din egen – og får mulighed for medejerskab.

Du optimerer projekter, processer, økonomi og organisation

Med reference til direktøren/ejeren får du ledelsesansvaret for projektafdelingens i alt ca. 45 medarbejdere. Du sikrer en succesfuld afvikling af projekterne, god økonomi, overholdelse af alle KPI’er samt en god kundetilfredshed. Du får en nøglerolle i udvikling, implementering og forankring af virksomhedens interne processer.  

Nogle af dine centrale ansvarsområder bliver at opbygge systemer til håndtering af projekter og rapportering, samt at videreudvikle projektafdelingen (processer, struktur, faglige kompetencer og teamudvikling). Som afdelingschef er du direktørens tætte samarbejdspartner og stedfortræder.

I hverdagen monitorerer du løbende projektporteføljen og vurderer den samlede forretning, retsvurdering af projektets økonomi, risikoafdækning samt omsætningsfordeling for projekterne. Du videreudvikler kunderelationerne og har den kontinuerlige kontakt til bygherren – du afstemmer forventningerne.

Du sætter retning og skaber resultaterne

Som leder er du stærk og proaktiv med en synlig og nærværende tilgang til kunder og medarbejdere. Du deltager i planlægning, koordinering og opfølgning på afdelingens projekter. Du er en hands on type, der bidrager aktivt i udvalgte sager vedrørende projektledelse, risikominimering og optimering af økonomien.

Med fokus på resultater følger du dagligt op med projektledere og teamets øvrige medarbejdere. Du motiveres af KPI’er og skaber månedlige, retvisende statusopgørelser på projekterne. Som person er du den uformelle og kommunikerende type, der med humor motiverer og engagerer dit team. Din personlighed er afgørende for at kunne skabe succes i afdelingen og virksomheden.

Vi forventer, at du har erfaring fra en stilling som afdelingschef, projektchef eller byggeleder fra en større organisation. Du har sandsynligvis en baggrund som bygningskonstruktør eller (bygnings)ingeniør. Erfaring med kontraktstyring, tilbudsarbejde og kalkulation er et must. Du er en ”købmand” med et godt overblik.

Ansøgning

Søg stillingen Afdelingschef (1808.02) via linket eller www.humain.com.  For nærmere info kontakt Morten Blirup på 4025 8221 eller send en mail til job@humain.com. Alle ansøgninger behandles med fortrolighed.


Vores klient er en ejerledet virksomhed med en professionel bestyrelse og er beliggende i Herning-området. Virksomheden er en del af entreprenørbranchen og har sit primære fokus på nybyggeri og renovering såvel i større som mindre skala. Virksomheden har opnået en unik placering i sin del af branchen og ser ind i en spændende fremtid med fortsat stort fokus på vækst og udvikling. Som en del af vækststrategien søger vores klient nu en afdelingschef til en nyoprettet stilling. 

 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Herning-området

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.