Find job

Jurist med interesse for energi- og forbrugerret

Vær med til at sikre forbrugernes rettigheder på det danske energimarked

Forsyningstilsynet arbejder for velfungerende markeder inden for el, naturgas og fjernvarme. Forsyningstilsynets regulering retter sig først og fremmest mod energisektorens naturlige monopoler: elnetselskaberne, gasdistributionsselskaberne og fjernvarmeselskaberne. Forsyningstilsynet overvåger også konkurrencen og markedsåbningen på energimarkederne, herunder priserne på de forskellige energiformer.

Som led i Regeringens plan ”Bedre Balance II” flytter tilsynet til Frederiksværk i løbet af 4. kvartal 2019.

Der er en ledig stilling som jurist i Center for Ret og Administration, og vi søger derfor en fagligt stærk jurist med interesse for forvaltningsret og forbrugerret samt lyst til at fordybe sig i energiretten.

  • Du får en stilling, hvor du har mulighed for at dygtiggøre dig på forvaltningsretten, fordybe dig i energiretten og samtidig arbejde med den generelle forbrugerbeskyttelseslovgivning.
  • Du arbejder målrettet med at understøtte lige og ikke-diskriminerende vilkår for alle markedets aktører.
  • Du er med til at sikre et gennemsigtigt og konkurrencepræget elektricitetsmarked, til gavn for de danske forbrugere.

”Gennem dit arbejde får du både aktørernes, forbrugernes og myndighedernes syn på tingene. Så du får en helt unik indsigt i energiområdet og forbrugerretten, som man ikke får andre steder,” fortæller Søren, der har været jurist i Ret og Administration i godt og vel 2 år.

Du arbejder for et velfungerende energimarked

Forsyningstilsynet spiller en stor rolle på detailmarkedet for elektricitet, hvor Forsyningstilsynet er med til at understøtte selve markedsdesignet, hvor forbrugeren er i centrum. Vi har fokus på konkurrence, produktudbud, gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse. Arbejdet foregår i dialog med andre myndigheder, herunder Forbrugerombudsmanden, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet og Energistyrelsen.

Når du begynder, vil du blive sat ind i lovgivningen, og du vil være med til at føre tilsyn med elhandlerne på et forvaltningsretligt grundlag bl.a. gennem stikprøver og andet opsøgende arbejde.

Vores tilsyn bygger i vidt omfang på dialog med el-handlere. Du arbejder hovedsageligt med sagsbehandling, som kan bestå af behandling af henvendelser fra forbrugerne eller el-handlerne samt i et vist omfang monitorering.

Du varetager følgende opgaver:

  • Løbende vejledning af markedets aktører, herunder elhandlere og brancheforeninger
  • Konkret sagsbehandling, herunder udfærdigelse af både mindre og større afgørelser.
  • Tilsyn med gennemsigtighed og konkurrence på detailmarkederne.
  • Udarbejdelse af bekendtgørelser og evt. vejledninger.
  • Løbende vurdering og analyse af lovgivningen og markedsforholdene.

”Noget af det der gør det spændende at komme på arbejde hver dag, er, at man har et godt mix af projektopgaver og nye henvendelser. Man ved aldrig, hvad der kommer,” fortæller Søren.

Stort ansvar og konstant udvikling

Du får et stort fagligt ansvar i et område i hastig udvikling. Der sker en løbende udvikling af energimarkedet og reguleringen af energimarkedet.

Har du interesse for energiområdet og forbrugerbeskyttelse?

Vi lægger vægt på, at du har interesse for forbrugerbeskyttelse og måske endda også for energiretten. Vi ser gerne, at:

  • Du er cand.jur. - Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring fra en stilling med juridisk komplicerede sager.
  • Du har gode kommunikationsevner i skrift og tale på både dansk og engelsk.
  • Du er analytisk tænkende og har det godt med at tage ansvar og drive egne projekter.
  • Du er hurtig til at sætte dig ind i nye fagområder.

Kontaktperson

Barbara Hoffmann Christiansen
Chefkonsulent
41 71 53 68
BHCH@forsyningstilsynet.dk  
LinkedIn profil

Er du interesseret?

Ønsker du at søge stillingen, bedes du fremsende en ansøgning, CV og relevante papirer, herunder eksamensbeviser for både bachelor- og kandidatuddannelse via nedenstående link til Forsyningstilsynets rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er den 21. august 2018 kl. 9.00.

Samtalerne forventes gennemført løbende. Tiltrædelse senest 1. oktober 2018. Din ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn, opfordres til at søge.

Forsyningstilsynet som arbejdsplads

Hos os træder du ind i et stærkt fagligt miljø, hvor du kan få en rigtig god start på din karriere. Her får du muligheden for at blive en dygtig sagsbehandler og en yderst attraktiv specialist inden for energiregulering.

Vi lægger desuden stor vægt på at have et godt kollegialt miljø. Derfor afholder vi en del sociale arrangementer både i og uden for arbejdstiden. For det er vigtigt for os, at vi lærer hinanden godt at kende og trives i hverdagen.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.