Find job

Erfaren teamleder til drift af afdeling for indsamling af storskrald og haveaffald

Hos AffaldPlus arbejder vi hver dag på at forvandle affald til ressourcer for vores 6 ejerkommuner i Syd- og Vestsjælland. Og vi arbejder hver dag på at blive en bedre model af os selv!

Du bliver leder for vores nyeste afdeling på pt. 7 genbrugsvejledere, der overvejende arbejder med indsamling af storskrald og haveaffald i Slagelse Kommune.

Du indgår i alle dele af ledelsesteamets opgaver i genbrugsafdelingen. Ledelsesteamet består af i alt 6 teamledere og to driftskoordinatorer.

Stillingen er en fastansættelse på fuldtid.

Arbejdsstedet skifter mellem hovedkontoret i Næstved og de kommuner, hvor der arbejdes med at indgå aftaler om indsamling af affald.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Kvalitetssikre og optimere den daglige drift og serviceniveau - herunder kørselsplanlægning
  • Personaleledelse, herunder at gennemføre MUS, bemandingsplaner samt deltage i ansættelses- og lønforhandling
  • Uddanne og kompetenceudvikle medarbejdere
  • Direkte kontakt til samt møder hos kunder, leverandører og kommuner
  • Forestå budgetoplæg og -opfølgning/rapportering
  • Indgå i tværgående administrative opgaver og projekter
  • Varetagelse af myndighedskrav, jura og lovgivning på relevante områder
  • Opstart, indkøring og drift af indsamlingsordninger i flere kommuner.

Din nærmeste chef er afdelingschefen for genbrug og udvikling. 

Om virksomheden

AffaldPlus forvalter affaldsressourcer for Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og Vordingborg Kommuner. AffaldPlus er en velfunderet og udviklingsorienteret virksomhed - etableret i 1981, og ejet af ovenstående kommuner.

AffaldPlus’ primære fokus er genanvendelse, genbrug og energi til gavn for samfund og miljø. Samtidig stræber vi efter at skabe værdi for kunder, ejere og medarbejdere.

Ledelse og administration er placeret i Næstved. Ledelsen i AffaldPlus har høje ambitioner om kontinuerlig udvikling og progression af medarbejdere, forretning og serviceniveau.

Dette viser sig bl.a. i virksomhedens strukturerede tilgang til kompetenceudvikling og efteruddannelse. AffaldPlus tilbyder sine medarbejdere en involverende og indflydelsesrig arbejdsdag, hvor der er stor tillid til den enkeltes beslutningsdygtighed og ansvarlighed.

Om dig

Du har erfaring med personaleledelse herunder distanceledelse - gerne fra servicebranchen. Du har erfaring med indsamling fra husstande og kendskab til RenoWeb/RenoTrack.

Du arbejder engageret og målrettet med at motivere og udvikle dine medarbejdere til at optimere kundeoplevelsen. Du er i stand til at kommunikere effektivt med alle slags mennesker, og med empati og indlevelse kan du samle dine medarbejdere selv fra ”distancen”.

Du er fremsynet og optaget af udvikling og progression, både med din egen udvikling som leder og dine medarbejderes.

Som leder formår du at udvise tillid til dine medarbejdere og uddelegere opgaver og ansvar. Du er resultatorienteret og fokuseret på at nå de aftalte mål til tiden.

Du engagerer dig både personligt og fagligt på din arbejdsplads og forstår samtidig, at en professionel holdning er afgørende i svære og følsomme situationer. Sidst men ikke mindst er du humoristisk og positiv af sind.

Kompetencer

Erfaring er vigtigere end uddannelse. Erfaring i distanceledelse er en nødvendighed.

Alle medarbejdere gennemgår interne kurser og kompetenceudvikling i AffaldPlus. Det forventes, at du vil kunne gennemføre diplomuddannelse i ledelse/mini MBA.

Du har kompetencer, som gør det naturligt at løse dine primære opgaver.

Ansøgningsproces

Send dit cv og ansøgning til jobgba@affaldplus.dk

Interne ansøgere fra AffaldPlus vil, sammen med tidligere ansøgere og indkomne, uopfordrede ansøgninger, indgå i ansøgerfeltet. Ansøgningsfrist er mandag d. 3. september 2018.

Vi forventer at indkalde egnede kandidater til samtale i uge 38 og 39. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Allan B. Johansen, på mail: abj@affaldplus.dk eller mobil (+45) 2142 0960.

Se mere om AffaldPlus på vores hjemmeside www.affaldplus.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Næstved

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.