Find job

Controller

Uggerly Installation A/S er en dynamisk nordjysk virksomhed stiftet i 1993, der med udspring i el har udviklet sig til også at omfatte VVS og svagstrøm. Virksomheden ledes af brødrene Henrik og Jens Uggerly, som også er ejere af virksomheden. Virksomheden beskæftiger i dag godt 300 medarbejdere fordelt på seks afdelinger – to i Jylland, tre på Sjælland og en i Malmø i Sverige. De bærende værdier i virksomheden er effektivitet, kvalitet, godt håndværk og gode løsninger.

For yderligere information om Uggerly Installation A/S se www.uggerly.dk.

Til virksomhedens regnskabsafdeling i Aalborg søges nu en

Controller

Bogholderi - faglig ledelse

Med reference til regnskabschefen bliver du en del af et stærkt team, hvor I har hver jeres ansvarsområder. Du indgår i et tæt samarbejde med regnskabschefen, hvor du vil fungere som højrehånd og stedfortræder, når regnskabschefen ikke er tilgængelig. Du indtræder i en alsidig stilling, hvor du er med til at sikre virksomhedens daglige drift i kombination med analysearbejde. Du bliver tilknyttet nogle overmontører, hvor du bliver ansvarlig for igangværende arbejder – herunder månedsmøder, opfølgning mm. Dine arbejdsopgaver spænder fra fakturering, afstemninger, interne kontroller, ajourføring af garantier mm. samt diverse ad hoc opgaver. I har desuden i teamet et tæt samarbejde og du forventes, at fungere som back-up på dine kollegaers opgaver, når det er nødvendigt. 

Du er uddannet revisor, HD(R), cand.merc.aud. eller lignende. Vi forventer, du har en god regnskabsmæssig baggrund og forståelse fra en lignende stilling, som gør dig i stand til selvstændigt at varetage ovenstående opgaver. Du har gode kompetencer inden for IT og er vant til at bruge MS Office (herunder særligt Microsoft Excel) samt har erfaring med ERP-systemer. Har du erfaring med Navision, vil det være en fordel.

Din arbejdsform bærer præg af, at du er struktureret, grundig og detaljeorienteret. Du er serviceminded og sætter en ære i at levere kvalitet, men er samtidig effektiv, får noget fra hånden og evner at overholde deadlines. Du er en proaktiv og ansvarsfuld person, der har gennemslagskraft, hvilket gør det naturligt for dig at træde i karakter som leder, når regnskabschefen ikke er tilstede.

Vi tilbyder dig en hverdag i en virksomhed, som fortsat er i vækst og har en god sund økonomi. Du bliver en del af et team, hvor I supplerer hinanden godt samtidig med, at du får et selvstændigt ansvar. Vi forventer, at du bor i hensigtsmæssig køreafstand til Uggerly Installation A/S’ adresse i Aalborg Øst.

Kan du genkende dig selv i vores værdier og forventninger, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket ”583-UGG” til job@sensu.dk. Jobbet ønskes besat snarest muligt. For yderligere information og spørgsmål kontakt konsulent Jeanet Bøjlund Hvid Kristensen, Sensu A/S på telefon +45 29 45 16 45.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Aalborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.