Find job

Technical Sales Manager (EMEA)

Har du et stærkt og udadvendt drive, og kan du skabe resultater indenfor salg af fødevareingredienser i den globale fødevareindustri indenfor emulgator/stabilisatorer, så er du måske vores nye Technical Sales Manager? 

Palsgaard A/S er er i en rivende udvikling, og vi søger nu en proaktiv og resultatorienteret Technical Sales Manager, som både kan og vil være en stærk bidragsyder til at nå i mål med vores ambitiøse vækststrategi.  

Om stillingen:

Som Technical Sales Manager får du en central rolle i forhold til at styrke Palsgaards netværk med kunder og distributører primært i Mellemøsten og Afrika. Vi vægter en professionel dialog med vore kunder, hvilket forudsætter et indgående kendskab til vores produktprogram og produkternes anvendelse i fødevarerne. 

Stillingen som Technical Sales Manager giver gode muligheder for alsidige og udfordrende arbejdsopgaver i en international virksomhed, og det er forventeligt, at stillingen vil indebære rejseaktivitet på op til 80 dage om året. 

Dine opgaver/arbejdsområder vil primært være:

  • Selvstændig salgsorienteret bearbejdning af kunder på udvalgte markeder i EMEA, herunder koordinering af indsatsen overfor store regionale kunder i samarbejde med datterselskaber og lokale samarbejdspartnere
  • Opbygge og servicere distributørnetværket
  • Integrere applikation som en væsentlig del af markedstilbud
  • Afdække kundepotentialer og relevant markedsviden samt forankre denne viden på Palsgaard
  • Udarbejde budgetter, aktivitetsplaner samt kvartalsrapporter over salgsudvikling samt sikre effektiv follow-up på igangsatte aktiviteter
  • Ad hoc-opgaver såsom deltagelse på messer, indgå ved udarbejdelse af brochurer, mv.

Stillingen som Technical Sales Manager refererer til Director Sales EMEA, Cai Christensen.

Kandidatprofil:

Den rette kandidat til jobbet har en ingeniøruddannelse indenfor fødevarer/kemi og erfaring med special nutrition, gerne suppleret med en kommerciel overbygning.

Det forventes, at du har erfaring med teknisk salg indenfor fødevareindustrien (B2B) og kan dokumentere gode salgsresultater. Desuden vægter vi højt, at du er rejsevant, proaktiv, serviceorienteret og god til at kommunikere og formidle teknisk viden. 

Vi forventer, at du er god til at indgå i samarbejder på tværs af en international organisation, og at du behersker engelsk på forhandlingsniveau. 

Som medarbejder, kan vi tilbyde dig:

  • Et job med gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer
  • Et job i en ekspanderende virksomhed, der kombinerer teknologisk viden med praktisk værdiskabelse
  • Et job i en virksomhed der er markedsleder inden for vigtige områder som bæredygtighed og CO2 neutralitet
  • Et job i et internationalt miljø med kunder og kolleger over hele verden
  • Et job i et socialt velfungerende miljø med en familiær atmosfære/uformelt miljø
  • Et job med gode arbejdsforhold, udviklingsmuligheder, overskudsdeling via ekstra pension, kantineordning samt en 7. ferieuge

Ansøgningsfrist & kontakt:

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Director Sales EMEA, Cai Christensen, tlf. 4070 1393. Ansøgningerne vurderes løbende, da vi ønsker tiltrædelse snarest.  

Om Palsgaard

Palsgaard A/S er en international virksomhed, som producerer specialprodukter til fødevareindustrien. Markedsføring af produkter sker globalt via et netværk af datterselskaber, joint ventures og agenter.
Palsgaard A/S indgår sammen med datterselskaber og andre virksomheder i udlandet i den selvejende institution Schou-Fondet på godset Palsgaard ved Juelsminde mellem Horsens og Vejle.
Palsgaard virksomhederne har i Danmark ca. 295 medarbejdere og ca. 200 medarbejdere fordelt globalt i datterselskaber.

Palsgaard A/S, Palsgaardvej 10, 7130 Juelsminde, Tel: 7682 7682, www.palsgaard.com.

Klik på “Søg jobbet”.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Juelsminde

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.