Find job

Erfaren regnskabs- & økonomichef

søges til spændende virksomhed i vækst på Midtsjælland

Beskrivelse

Som regnskabs- og økonomichef får du ansvaret for virksomheden økonomifunktion fra A-Z med direkte reference til virksomhedens direktør og skal deltage i forretningsudvikling af virksomheden. Du vil fungere som ledelsens sparringspartner og skal sørge for at økonomifunktionen leverer retvisende og rettidigt beslutningsmateriale til ledelsen. Der er tale om en nyoprettet funktion, hvorfor du vil få ansvaret for at transformere og opgradere virksomhedens økonomistyring. Der er således gode muligheder for at sætte dit eget præg på stillingen. Opgaverne er bl.a.:

Arbejdsopgaver

  • Analyser
  • Budget og budgetopfølgning
  • Forecast
  • Likviditetsanalyser
  • Projektstyring og udvikling af projektstyringsværktøjer
  • Optimering og opbygning af processer
  • Økonomisk sparringspartner for ledelsen
  • Måneds- og årsregnskab
  • Lønkørsel
  • Ad hoc.

Om virksomheden

Der er her tale om en projektstyret virksomhed på Midtsjælland, der har eksisteret i mere end 40 år. Virksomheden består af godt 15 medarbejdere, som er kendetegnet ved lang anciennitet. Der hersker en uformel og engageret stemning i virksomheden. Virksomheden oplever vækst og forventer i de kommende år at øge omsætning markant. Fra virksomhedens side tilbydes pensionsordning og sundhedsforsikring.

Personlige kompetencer

Som person er du proaktiv og initiativrig. Du har en solid forretningsforståelse, som gør dig i stand til at udvikle økonomifunktionen og bidrage til virksomhedens vækststrategi og forretningsudvikling. Du arbejder struktureret og analytisk, hvilket gør dig i stand til at gennemskue problemstillinger, ligesom du er praktisk anlagt og trives med at være en del af den daglige drift. Dertil er du kommunikativ og forstår at formidle økonomi på forskellige niveauer. Du har værktøjskassen i orden og har et godt overblik. Sidst, men ikke mindst, er det en fordel, hvis du har erfaring fra en projektorienteret virksomhed.

IT-kompetencer

Du har flair for IT og gerne erfaring med C5.

Uddannelse

HD-R eller tilsvarende.

Sprog

Lettere engelsk i skrift og tale.

Kontaktpersoner

Søren Christiansen og Christina Nielsen.

Ansøgningsproces

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Midtsjælland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.