Find job

Allround bogholder

søges til solid ejendomsadministration på Frederiksberg

Beskrivelse

Som bogholder bliver dine arbejdsopgaver fokuseret på bogholderiet for en portefølje af ejer- og andelsejendomme primært placeret i Københavnsområdet. Det er en fordel, hvis du har erfaring med de regnskabsmæssige opgaver i en ejendomsadministration, men ikke et krav. Du vil indgå i et team bestående af godt 20 medarbejdere, der beskæftiger sig med regnskab og ejendomsadministration. Stillingen er nyoprettet, hvorfor der vil være gode muligheder for at præge arbejdsopgaverne. Opgaverne er bl.a.:

Arbejdsopgaver

  • Bogholderi fra A-Z på ejendomme
  • Klaring af årsregnskab til revision
  • Afstemninger
  • Varmeregnskab
  • Samarbejde med ejendomsadministrator
  • Evt. løn
  • Ad hoc-opgaver.

Om virksomheden

Her er tale om et velrenommeret advokatkontor, der administrerer en række andels- og ejerforeninger samt udlejningsejendomme. I ejendomsadministrationen, der har eksisteret i mere end 50 år, vil du få godt 20 kollegaer, som alle har fokus på at levere god service til deres kunder. Der hersker en uformel atmosfære, hvor der er fokus på høj faglighed, frihed under ansvar og samarbejde. Der tilbydes særdeles gode medarbejderforhold i form af fleksible mødetider, frokostordning, massage, fri frugt samt pension.

Personlige kompetencer

Du besidder en solid regnskabsforståelse og har styr på dine tal. Endvidere trives du med selvstændigt at tage ansvar for dine opgaver, samtidig med at du er kommunikerende og samarbejdsorienteret. Som person er du fleksibel og klar til at give en hånd med hvor der er behov for det.

IT-kompetencer

Gerne erfaring med EG-bolig og Dataløn.

Uddannelse

Erfaring er vigtigere end uddannelse. Erfaring med ejendomsbranchen er ikke et krav, men en fordel.

Sprog

Dansk i skrift og tale samt lettere engelsk.

Kontaktpersoner

Søren Billeschou Christiansen og Nikita Nielsen.

Ansøgningsproces

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

Job ID3081 
KontrakttypeFast stilling 
ArbejdstidFuldtid 
LønLøn efter kvalifikationer 
StedFrederiksberg 
AnsættelsesstartEfter aftale 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Frederiksberg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.