Find job

Vil du projektere alu-facader til nogle af Danmarks største byggerier?

Udadvendt ambitiøs konstruktør til projektering og konstruktion i alufacade-projekter fra A til Z


FP Gruppen er en sammenlægning af de to søsterselskaber Cetonia A/S og FP AluGlas A/S. Igennem et halvt århundrede har firmaerne i gruppen skabt de individuelle løsninger til døre, vinduer og facader i alu, stål, glas, træ og plast, der skaber størst mulig trivsel. Projekterne spænder vidt fra store tag- og facadeløsninger til automatiske skydedøre, vinduer og structural glazing konstruktioner.

FP Gruppen har en stærk markedsposition i Danmark baseret på kvalitet, købmandsskab samt ikke mindst et nært samarbejde med entreprenører, arkitekter og bygherrer. Fra idé til overlevering af det færdige projekt tilbydes kunderne service og sparring af højeste kvalitet.

FP Gruppen er velkonsolideret og har flere datterselskaber samt egenproduktion i Danmark. Firmaet har hovedkontor i Skive.

Se mere på: www.fpgruppen.dk


Egne projektopgaver hos en af byggebranchens førende
Med reference til tegnestuelederen bliver du en del af FP Gruppens velfungerende projektafdeling. Du får overdraget sagerne fra salgsafdelingen. Herfra har du det fulde ansvar for projektet fra projektering til produktion og montage. FP Gruppen har relevante udfordringer til branchens bedste kandidat såvel som til den nyuddannede.

Du trækker essensen ud af tegningsmaterialet, specificerer projekterne og laver tegning og tilpasning i AutoCad. Du koordinerer og afstemmer jævnligt med alle interessenter i projektet, herunder kunder, produktion, montører og eventuel byggepladsledelsen, og ligeledes styrer du eventuelle underentreprenører og øvrige samarbejdspartnere.

Omdrejningspunktet i din jobprofil er dog konstruktion, om end projektledelse også vil fylde en del i din hverdag. Er du en erfaren kandidat vil du eventuelt kunne få ansvar for en projektmedarbejder.

Arbejdsstedet er på FP Gruppens hovedkontor i Skive


Indtag en central rolle i et stærkt team
Indsigt i bygningskonstruktion er afgørende. Således er du formentlig bygningskonstruktør, produktionsteknolog, teknisk assistent eller tilsvarende med en stærk interesse for bygningskonstruktion og tekniske løsninger. Hvis du er nyuddannet, vil det være et krav, at du har et solidt kendskab til AutoCad. En fortid som håndværker er en fordel, men ikke et krav.

Først og fremmest sætter du en ære i at levere kvalitet til tiden, opnå høj kundetilfredshed og at være en vellidt kollega. Desuden har du et højt drive og er god til at kommunikere med alle. Humor og robusthed i en travl hverdag er vigtigt, og du skal trives med et stort selvstændigt ansvar.

Enten bor du, eller er parat til at flytte for at bo i daglig køreafstand til Skive.


Spændende udfordringer og personlig udvikling på en god arbejdsplads
For den rigtige kandidat er der tale om en yderst spændende stilling i en markedsledende virksomhed, som gør meget for at udvikle og fastholde dygtige og kompetente medarbejdere. Du vil få både faglige og personlige udfordringer, og du vil arbejde tæt sammen med dygtige og engagerede kolleger.

Du vil naturligvis få fuld opbakning fra såvel tegnestuelederen, som fra teamets øvrige medlemmer, og gennem en målrettet og engageret indsats, får du rig mulighed for at præge din egen positive udvikling.

FP Gruppen får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jakob Kristensen på telefon: 42756590 eller via mail: jkr@lyderjohnsen.dk

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Alufacader” til: ans@lyderjohnsen.dk

Husk at anvende den e-mailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt. Indledende samtaler vil blive afholdt hos LyderJohnsen A/S i Fredericia.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.

 





Jobtitel

Konstruktør

Virksomhedsnavn

FP Gruppen

Hjemmeside

www.fpgruppen.dk

Sted

Skive

Læs om LyderJohnsen her

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Skive

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.