Find job

International salgschef

Er du katalysatoren, der kan lede et kompetent og markedsorienteret salgsteam og eksekvere BPI’s ambitiøse salgsstrategi i form af kundespecifikke løsninger til markedsledende virksomheder, primært i Danmark, Tyskland og Sverige?  

BPI har stor succes som leverandør til og partner med mange af Danmarks internationalt anerkendte møbel- og industribrands. En position virksomheden ønsker at sætte endnu mere fokus på ved at udnytte det væsentlige potentiale, der findes i markedet – såvel i Danmark, som på de europæiske nærmarkeder. 

Ledelse af strategiske salgsprocesser og kompetente sælgere  

Med reference til den adm. direktør, og som en del af virksomhedens lederteam, er dit ansvar at fortsætte væksten og løfte omsætningen og lønsomheden. Det gør du sammen med dit salgsteam, som består af 12 medarbejdere.

Du leder teamet i processen med at åbne dørene og skabe relationer til potentielle storkunder. Her indgår du operationelt i et samarbejde med dit team, der positionerer BPI som den foretrukne samarbejdspartner inden for innovative skumløsninger.

En anden vigtig opgave udover salgsledelse er at understøtte sælgerne i de strategiske dialoger og forhandlinger med kunderne omkring lønsomhedsanalyser, kontraktuelle forhold mv. I mange tilfælde leveres en totalløsning fra design/udvikling til levering af den færdige vare jf. implementeret struktureret produktudviklingsmodel. En proces der inddrager og understøttes af BPI’s stærke interne specialistkompetencer.

Om dig

For at få succes i jobbet skal du være en udadvendt og kommercielt orienteret person med solid ledelseserfaring, herunder med løsnings-/konceptsalg. Du har bevæget dig i et udviklings- og produktionsmiljø og har solgt koncepter og totalløsninger. Erfaringen fra løsningssalg kan komme fra mange forskellige brancher, men vi foretrækker, at du har et godt kendskab til OEM-salg.

Herudover er det vigtigt, at

  • du er en inspirerende og coachende ledertype, der forstår at knytte relationer både internt og eksternt, og som er i stand til at give den nødvendige ledelsesmæssige sparring til dine medarbejdere
  • du besidder en god portion naturlig autoritet, hvor du via synlighed og tilgængelighed udfylder lederrollen
  • du har international erfaring, meget gerne med eksport til det tyske og/eller det svenske marked
  • du fungerer godt i en intern kommunikationsform, der kan beskrives som jordnær, men også direkte, ambitiøs og entusiastisk
  • du forstår vigtigheden af at arbejde systematisk, analytisk og strategisk, så vækstmålene for hvert segment indfries.

 

Din teoretiske baggrund er en videregående uddannelse af kommerciel (evt. teknisk) karakter. Samtidig har vi behov for, at du har gode engelsk- og tyskkundskaber, samt er fortrolig med IT.

Vi søger blandt de bedste og vil udfordre dig

Du får det kommercielle ansvar for at videreudvikle BPI’s  forretningsområder i høj vækst og får samtidig muligheden for at skabe en eksportsucces blandt højt profilerede kunder.

Vi søger blandt de bedste! Til gengæld tilbydes attraktive ansættelsesforhold, der modsvarer stillingens krav. Vi giver dig også gode muligheder for personlig og faglig udvikling, som en del af et lederteam, der drives af passion, sammenhold, vindermentalitet og ikke mindst engagement.

Jobbet fordrer ca. 80 rejsedage pr. år primært i Skandinavien og Tyskland. Arbejdssted vil være i Bramming.

Lad os starte dialogen

Ser du et muligt match imellem dine ønsker og stillingens krav, så lad os starte dialogen. Du er meget velkommen til at kontakte seniorkonsulent Jonas Jørgensen, Pay-Back specialist rekruttering, på tlf. 31528191. 

Siden 1971 har BPI A/S været pioner inden for avancerede og teknologibaserede skumløsninger til private og offentlige virksomheder. Fokusområderne er støj-/vibrationsdæmpning og isolering til industri og anlæg samt formstøbt og skåret skum til design- og møbelindustrien. De primære markeder er Danmark, Tyskland og Sverige.

Der er tale om en økonomisk velfunderet og international virksomhed med ambitiøse vækstplaner og visioner for fremtidens marked inden for sit felt. BPI omsætter årligt for ca. 300 mio. DKK og har et stort vækstpotentiale – især internationalt. 

Igennem de senere år har man med stor succes skærpet sin indsats mod ovenstående industrisegmenter. Fokus er lønsomhed og sund vækst inden for industrialisering af konfigurerede produkter og OEM-løsninger, med et højt design- og funktionsindhold. På nuværende tidspunkt beskæftiger virksomheden ca. 480 medarbejdere, heraf ca. 115 funktionærer. Medarbejderne er fordelt på tre produktionsenheder, hhv. to i Danmark og en i Polen.

www.bpi.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Bramming

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.