Find job
Vil du tilhøre eliten indenfor sikkerhedsarbejde?

Hver gang et større byggeprojekt er projekteret skal det valideres. Det kræver højt uddannede og stærkt specialiserede validatorer. For at sikre os at vi både nu og i fremtiden har validatorer nok, har Banedanmark skabt et eliteteam hvor vi samler branchens skarpeste. Fokus bliver efteruddannelse, videreudvikling og faglig sparring så vi sikrer os en ambitiøs læringskurve. Til dette team mangler vi nye engagerede medarbejdere.  

Ny enhed for validatorer  

Banedanmark har mange bolde i luften. Vi bygger og fornyer i disse år den danske bane i en række megaprojekter.  Kunsten er, at driften på jernbanen skal fortsætte, samtidig med at både store og små projekter rulles ud.  

Helt generelt er der for få validatorer i markedet. De risikerer at blive flaskehals for mange projekter – både i Banedanmark og hos vores dygtige leverandører. For at mindske dette problem i fremtiden, har vores eliteteam både til formål at samle de garvede kræfter og at uddanne og oplære nye.  

I den nye enhed har vi brug for 5-8 sikringstekniske validatorer. Sammen gennemgår vi det signatekniske projekteringsmateriale for anlægs- og fornyelsesprojekter og kommer til at stå som faglig garant for sikkerheden – både i de enkelte projekter og projekterne imellem. Den nye enhed skal derudover sikre, at vi bruger validator-ressourcerne bedst muligt – både i Banedanmark og hos de eksterne rådgivere.  

Eksperter og fagfolk  

Der er to veje ind i stillingen som validator. Enten er du sikringstekniker, geograf el.lign., har mange års erfaring og ønsker nu at udvikle din faglighed yderligere. Ellers er du uddannet ingeniør og har lidt erfaring med projektering af sikringsanlæg. Fælles for begge veje er, at du er ambitiøs, videbegærlig og først og fremmest ønsker faglig udvikling. Hos os vil du indgå et internt oplæringsforløb fra ”verifikation” (kvalitetssikring) til egentlig ”validering”  

Det er et krav, at du er grundig og detaljeorienteret. Du trives i et miljø, hvor din personlige succes er, at finde sikkerhedsmæssige fejl i projektgrundlaget inden projektet realiseres, så du sikrer en sikker jernbane. Du mestrer det gode samarbejde med de involverede parter og har gennemslagskraft til altid at prioritere sikkerheden højest.   

Ledelse og hverdag  

Lederen af det nye team hedder Peter Albæk Fanth. Peter lægger vægt på at skabe ro, tid og rum til fordybelse og faglig sparring, samt en fornuftig balance mellem arbejde og privatliv. Peter er rolig, lyttende og fungerer bedst, hvis vi altid har en plan B. Peter bakker sine medarbejdere op – både i med- og i modvind og lægger vægt på, at den nye gruppe kommer til at fungere som et godt sammentømret team.  

Løn   

Du ansættes i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Arbejdsstedet er placeret i Århus.  

I Banedanmark lægger vi stor vægt på medarbejdernes trivsel og understøtter en sund balance mellem arbejde og fritid, og som medarbejder får du attraktive sundstilbud og gode muligheder for faglig videreudvikling.   

Ansøgning og kontakt   

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Peter Albæk Fanth. Send gerne din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgningerne løbende. For at søge stillingen klikker du på linket "Søg stilling" og følger instruktionerne.


I Banedanmark driver, vedligeholder og udvikler vi den danske jernbane. Vi er en statsvirksomhed under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov, til gavn for passager- og godstransporten.

Vi styrer og overvåger togtrafikken og udvikler jernbanen gennem store projekter som f.eks. Signalprogrammet, Elektrificeringsprogrammet, Den nye bane København-Ringsted og andre store anlægsprojekter.

Vores hverdag er præget af et højt fagligt niveau, samarbejde på tværs af fagområder og gode udviklingsmuligheder. Alt dette kan du læse meget mere om på vores hjemmeside www.banedanmark.dk.
 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Region Midtjylland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.