Find job
Jobindex Søger for kunde
 

Afdelingsleder – har du lederevner og erfaring inden for autismeområdet?

”Der er meget kort fra ide til handling her, så du kan virkelig sætte dit præg på et unikt og specialiseret skole- og botilbud for autister,” fortæller skoleleder Jørn Bisgaard.

  • Vil du have ansvar for 12 pædagoger og øge livskvaliteten for cirka 35 unge?

Velkommen til Ørting

Ørting er et skole- og botilbud for unge fra 14-25 år med ASF – Autisme Spektrum Forstyrrelser. Til forskel fra andre steder har vi alt under samme tag.

Vi tilbyder både intern skole, botilbud, efterværn og afklaring/STU. Vores fornemste opgaver ligger i at forme rammerne omkring den unge, skabe meningsfuldt indhold i dagligdagen og danne relationerne til den enkelte unge. På den måde udvikler de sig hver især i deres eget tempo samt lærer strategier for, hvordan de takler deres udfordringer, så de kan leve et (voksen)liv med øget livskvalitet og livsglæde.

Spil en nøglerolle med ansvar for 12 pædagoger
Som leder får du 40 kolleger og bliver tilknyttet opholds-/døgndelen, hvor du får ansvar for 12 pædagoger. I løbet af en typisk uge får du til opgave at:

  • afholde mandagsmøde samt styre og planlægge handlingsplaner og arbejdet for pædagogerne
  • sikre høj trivsel blandt elever og pædagoger
  • bidrage til det daglige pædagogiske arbejde med eleverne på lige fod med pædagogerne
  • vedligeholde og styrke forældresamarbejdet
  • deltage i statusmøder med kommunen og de unge samt møder med ledelsen
  • fastholde den røde tråd i vores arbejde, så vi sikrer struktur og planer for de unge.

”Du er med til at sikre, at vi også fremover har de faglige, teoretiske og praktiske rammer for en moderne skole. Og så er du med til at sørge for, at vi har et arbejdsmiljø i en ånd af tryghed, glæde og kreativitet,” fortæller Jørn.

Et kort indblik i livet på Ørting

I dagligdagen tages der generelt udgangspunkt i, at alle unge er ligeværdige og kompetente, men ikke ligestillede. Dagligdagen er derfor meget struktureret for at fremme forudsigeligheden. De unge skal opleve Ørting som deres hjem, mens de er på stedet, og lære ansvarlighed over for sig selv og andre. De unge har indflydelse på deres egen hverdag, i det omfang de magter det, og som andre teenagere danner de deres egen ungdomskultur på stedet.

Synlig og empatisk leder med ambitioner

Der er flere muligheder for at søge stillingen, men det er et krav, at du har en pædagogisk baggrund samt erfaring inden for autismeområdet. Vi ser meget gerne, at du også har ledererfaring fra en lignende stilling, men ellers klæder vi dig på med lederkurser. Desuden er du ikke fastlåst i specifikke pædagogiske ideer, og du er god til at formulere dig i skrift og tale.

”Du skal have lysten til og ambitionerne om at være en synlig leder, der både har lyst til at være en del af det daglige pædagogiske arbejde og samtidig navigere på lederniveau. Og så er det vigtigt, at du har et åbent sind, og at du selv griber bolden og fører dine opgaver i mål”.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet eller processen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent i Jobindex Kamilla Kjær på tlf. 88 63 00 46.

Vi sender løbende kandidater videre til virksomheden, så send din ansøgning og dit CV via linket ”Søg jobbet online” allerede i dag. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Jobindex

Kamilla Mastø Kjær
TLF: 88630046

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Odder

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.