Find job

Erfaren projektchef eller senior projektchef til nybyggeri

Er du klar til at tage skridtet og blive projektchef i NCC Danmarks byggeriafdeling SYD?

I NCC bygger vi fremtidens samfund. Vi gør det med omtanke og med stort fokus på kundernes behov samt medarbejdertrivsel. Du kan som projektchef se frem til at blive ansvarlig for opførelsen af spændende byggeprojekter i samarbejde med dygtige og professionelle samarbejdsparter – såvel internt som eksternt.

Ansvar, udfordringer og samarbejde er nogle af de begreber, som er mest centrale for stillingen.

Velkommen til NCC Danmark

Du bliver en del af vores byggerienhed, som har base i Kolding. Herfra udfører vi i Syddanmark samt på Fyn nybyggeri i totalentreprise eller hovedentreprise af bl.a. boliger, kontorer, industri, skoler og sygehuse. Aktuelt er der flere spændende nye sager på vej ind, og derfor ønsker vi at udvide medarbejderstaben.

Vores afdeling i Kolding kan lidt udover det sædvanlige. Vi har netop velgennemført et generationsskifte, og består nu af 35 dygtige medarbejdere, som er fyldt med energi, højt humør og er ivrige efter at gøre en forskel.

Vi stræber efter at levere høj kvalitet i alle faser af vores arbejde – både i det færdige resultat og i måden, vi gør det på. Vi arbejder under sloganet: ”SYD – en afdeling med fokus på udvikling og arbejdsglæde”.

Du sætter kursen for spændende byggerier

Som projektchef bliver du sagsansvarlig for gennemførelsen af byggesager i størrelsesordenen fra DKK 50-75 millioner. Daglig tilstedeværelse på byggepladsen forventes.

Det betyder, at du er ansvarlig for:

  • løsningsorienteret dialog med bygherre og øvrige samarbejdspartnere
  • daglig ledelse og motivering af medarbejdere i projektteamet
  • planlægning og produktion herunder sikring af høj kvalitet i udførelsen
  • økonomi – budget, indkøb - opfølgning og rapportering.

Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland 

Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Vi ved også, at vores styrke ligger i den kompetente faglige sparring og ledelsesmæssige opbakning, som er en naturlig del af hverdagen for den enkelte medarbejder.

Personlig udvikling gennem kursus og efteruddannelse er en selvfølgelighed.

Løsningsorienteret og tillidsvækkende projektchef

Du er en empatisk, motiverende og kommunikerende projektchef, som har lyst til at bidrage til fællesskabet. Du tør skære igennem, og samtidig forstår du at lytte til kollegers råd og erfaringer. Vi forestiller os, at du:

  • har minimum 7-10 års erfaring fra byggebranchen, og du har erfaring som projektchef på hoved- eller totalentrepriser fra minimum ét projekt
  • er ingeniør eller bygningskonstruktør
  • har solide byggetekniske kompetencer
  • har en god humoristisk sans samt et højt personligt drive – for det er en vigtig del af afdelingens hverdag

Er du klar?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte områdedirektør Ole Møller Petersen på OMP@ncc.dk eller +45 2488 7980.

Er du interesseret i stillingen, så send venligst din ansøgning og dit CV via linket nedenfor hurtigt muligt. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater til stillingen.

NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid, respekt og pionerånd. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Du kan se mere om os på www.ncc.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Kolding

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.