Find job

Struktureret regnskabschef

søges til kendt, international handelsvirksomhed ved Odense

Beskrivelse

Som regnskabschef får du ansvaret for økonomiafdelingen, og du får en alsidig og spændende arbejdsdag med mange forskellige typer af opgaver. Du vil indgå i tæt samarbejde med virksomhedens direktør. Du får ansvaret for de tre kollegaer i økonomiafdelingen; to controllere og en regnskabsmedarbejder. Herudover vil du være involveret i en række projekter omkring forretningsudvikling og økonomistyring. Dine primære opgaver vil være:

Arbejdsopgaver

  • Månedsregnskab
  • Årsregnskab
  • Budget
  • Forecast
  • Likviditetsopfølgning
  • Månedslønninger
  • Ansvar for forsikringer, biler samt pension
  • Optimering af processer
  • Valutakursopfølgning/valutakurssikring
  • Kostprisopfølgning
  • Projektdeltagelse internt/eksternt i koncernen
  • Kontakt til revisor
  • Kontakt til myndigheder
  • Ad hoc.

Om virksomheden

Virksomheden, som blev grundlagt for mere end 75 år siden, har i dag en kendt og markant position inden for den branche, som virksomheden arbejder inden for. I dag er virksomheden en del af en større international koncern. I Danmark beskæftiger virksomheden godt 20 medarbejdere, som arbejder i en uformel og behagelig atmosfære. Fra virksomhedens side lægges der vægt på trivsel blandt medarbejderne, og generelt er der blandt medarbejderne lang anciennitet. Virksomheden tilbyder bl.a. pension, sundhedsforsikring, frugt og sociale arrangementer.

Personlige kompetencer

Som person er du struktureret og kvalitetsbevidst med gode analytiske evner og nysgerrighed i forhold til både eksisterende og nye opgaver. Du har et godt overblik og er vant til at overkomme mange opgaver i din hverdag og sætter en ære i at overholde deadlines uden at gå på kompromis med kvaliteten. Din arbejdsform er proaktiv og selvstændig, samtidig med at du trives i samarbejdet med andre faggrupper. Endvidere er du kommunikativ og går energisk til dine opgaver og bidrager med højt humør.

IT-kompetencer

Du er god til Excel

Uddannelse

HD-R, cand.merc. eller tilsvarende

Sprog

Engelsk i skrift og tale

Kontaktpersoner

Søren Christiansen og Christina Nielsen

Ansøgningsproces

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

ob ID: 3103
Kontrakt type: Fast stilling
Arbejdstid: Fuldtid
Løn: Løn efter kvalifikationer
Sted: Fyn
Ansættelsesstart: Efter aftale

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Odense

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.