Find job

Provstisekretær i Horsens Provsti

Et stort og dynamisk provsti søger en ny tovholder og dygtig, professionel sekretær til sekretærteamet.
Stillingen er en fuldtidsstilling.

Horsens Provsti

Et provstiudvalg og en provst har til opgave, at skabe gode rammer for kirkens liv i hele provstiet. (Horsens Provsti = Horsens Kommune.) Horsens Provsti fik et helt nyt provstiudvalg i 2013, og ny provst i 2014, så du bliver en del af et dynamisk miljø. Arbejdet består af en god blanding af økonomi, jura, og værdibaseret ledelse. Horsens Provsti består af 30 sogne med 36 præster. Provstiet består af 90.000 mennesker, og vi har en samlet økonomi i 2018 på ca. 100 mill. kr.  

Arbejdet som provstisekretær:

Sekretæren ansættes af provstiudvalget. Sekretærteamet består af 2 sekretærer. Provsten og den anden provstisekretær er nærmeste kollegaer. Provsten er leder for sekretærteamet. Arbejdet som provstisekretær foregår i tæt samarbejde med provsten og provstiudvalget. Arbejdets formål er at give gode arbejdsvilkår for folkekirkens mange aktører, såvel de ansatte, menighedsråd og andre i provstiet. Du vil få kontakt med mange forskellige mennesker i forbindelse med sagsfremstilling, sagsbehandling og rådgivning. Den faste mødetid vil være mandag-fredag fra 10-14. Der vil ligeledes være møder på andre tidspunkter, også ind imellem aften og weekend.

Sekretærteamet i Horsens Provsti har desuden til formål, at kunne aflaste andre provstier i Aarhus Stift ved vakancer og lignende. Efter introduktionsperioden kan du derfor forvente opgaver og projekter ved andre provstier i Aarhus Stift.

Arbejdsstedet er Horsens Provstikontor i centrum af Horsens, hvor du og din sekretærkollega har fælles kontor. På provstikontoret er der arbejdsfællesskab med den anden provstisekretær, provst, personalekonsulent, to regnskabsførere og to skole-kirkemedarbejdere.

Kvalifikationer:

Vi er åbne for vidt forskellig uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund; Direktionssekretær, advokatsekretær, akademiker, merkonom eller lignende. Du vil blive udfordret alt efter din uddannelsesmæssige baggrund. Du kan have erfaring fra lignende arbejde, være nyuddannet eller komme fra en helt anden baggrund, f.eks. undervisningssektoren, med ønske om et karriereskift.  Det vigtige er at du enten allerede har kompetencerne til de skitserede opgaver, eller har mod på at lære det.  I arbejdet er der brug for:

  • Evner til at arbejde selvstændigt og analytisk
  • Evne til at sætte dig ind i et nyt område
  • Evne til at have mange bolde i luften
  • Du kan tænke med og bidrage i en værdibaseret udviklingsproces
  • Flair for at kommunikere mundtligt og skriftligt med vidt forskellige mennesker
  • Du er god til at håndtere fortrolige oplysninger og en god situationsfornemmelse
  • Du er god til at overholde deadlines
  • Gode samarbejdsevner
  • Fortrolighed med økonomimodeller og gerne regnskab og bogføring
  • Du har interesse for Folkekirkens opgave.

Opgaverne for en provstisekretær er bl.a.:

  • Sekretær for provst og provstiudvalg -dagsorden, deltagelse i møder som referent, korrespondance, sagsbehandling, journalisering og koordinering, forberedelse af sagsbehandling
  • Servicering af provsten i forbindelse med afvikling af møder i udvalg, bestyrelser og netværk
  • Økonomisk overblik over den samlede økonomi i provstiet
  • Regnskabsfunktion for provstiudvalget (bogføring, budget, regnskab)
  • Udarbejdelse af oversigtsmateriale til budget og regnskabsprocesser
  • Vejlede menighedsråd og præster i provstiet

Løn:

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK, med indplacering i basisløngruppe 3, sats 1. svarende til 310.400,62 kr. årligt. Hertil kan forhandles relevant tillæg efter relevante kvalifikationer eller uddannelse. Der ydes 15% i pensionsbidrag. Der er tre måneders prøvetid.

Ansøgningsfrist:

Tiltrædelse: 1. december 2018 eller snarest herefter.

Ansøgningsfrist: 16. november 2018, kl.12.00

Ansøgning med CV, relevante bilag, og henvisning til referencer sendes elektronisk til Horsens Provstiudvalg på horsens.provsti@km.dk - att. provst Annette Brounbjerg Bennedsgaard.

I ansættelsesprocessen udarbejdes profiltest.

Kontakt:

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte provst Annette Brounbjerg Bennedsgaard på 75641818 eller Provstiudvalgsformand Ilse Kyndesgaard på 40621669.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Horsens

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.