Find job

Supervisor til ledelse af nathold

GLS Denmark tilbyder pålidelig pakkedistribution af høj kvalitet og er specialister i logistik og ekspresservice i hele Europa. For yderligere information om GLS-koncernen kan du besøge deres hjemmeside på www.GLS-group.eu. Til depotet i Taastrup, der er Nordeuropas største depot, søges nu:

Supervisor til ledelse af nathold

fokus på kvalitet – synlig ledelse – sikre processer

GLS Denmark har stor fremgang i antallet af pakker, der distribueres og depotet i Taastrup har nu brug for en styrkelse af ledelsen til natsorteringen. Din succes i jobbet skabes gennem synlig ledelse af medarbejderne, hvor du sammen med dine produktionskolleger supporterer og koordinerer de daglige indsatser.  

I fællesskab med en Supervisor-kollega, skal I sikre den optimale drift med fokus på kvalitet og processer. Det betyder, at I skaber gode rutiner for såvel den operationelle drift, som de bagvedliggende administrative opgaver – herunder opfølgningssamtaler, sygefravær, bemandingsplaner af hhv. egne medarbejdere og vikarer. Der er henover året store peaks, som giver behov for løbende tilpasning i arbejdsstyrken.

Vi forventer, du er stærk analytisk og har en motiverende og coachende tilgang til ledelse – samtidig med, at du er tydelig i din approach. Du har en god formuleringsevne og forstår at kommunikere åbent og synligt med dine kolleger.

I forbindelse med udvælgelsen vil vi især vægte:

  • Stor erfaring med ledelse af timelønnede på nathold
  • God succes med at skabe og forankre nye processer
  • Stærk og synlig leder, der kan handle når situationen kræver det
  • Teamorienteret og uddelegerende
  • Erfaring med ledelse af forskellige etniciteter
  • God til personalejura og ansættelsesforhold
  • Dansk i skrift og tale på godt niveau.

Der stilles ingen deciderede krav om teoretisk uddannelse, men du har sandsynligvis en baggrund fra en produktionsvirksomhed, hvor du har ansvaret for natholdet. Hvis du har suppleret med f.eks. en merkonom i ledelse og har indblik i LEAN-processer, er det en fordel. De personlige lederegenskaber vil dog blive vægtet højest til denne stilling. Du skal være indstillet på, at arbejde i et dynamisk og direkte miljø, hvor der er kort fra ord til handling.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt. Du ansøger ved at anvende ”Søg jobbet her” funktionen. Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på telefon 7210 0030.

Alle interviews afholdes på Sjælland

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Taastrup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.