Find job

Human Resource Manager

HR-business partner, rekruttering, medarbejderudvikling og facility management

European Sperm Bank søger proaktiv, ansvarsbevidst og faglig stærk HR-manager. Du har lyst til at indtage en central rolle i udvikling af organisationen og sikre fagligheden i den hastigt voksende virksomhed, der er verdensførende i sin niche. 

European Sperm Bank hjælper par og kvinder i hele verden til at opfylde drømmen om en familie med vores donorsæd i højkvalitet. Med en globalt orienteret salgsstyrke, når vi ud til kvinder og fertilitetsklinikker i ca. 80 lande verden over. Vores fokus på sikkerhed, tryghed og kvalitet gør os til både en foretrukken samarbejdspartner og ikke mindst specialister i indsamling, behandling og distribution af sæd fra vores laboratorier i Danmark, Tyskland og UK.

Vi er i markant international vækst og som led heri opretter vi en stilling som HR-manager med base på vores centralt beliggende lyse og indbydende hovedkontor på Nørrebro i København.

Som HR-manager vil du have reference til og arbejde tæt sammen med virksomhedens CEO og indgå i virksomhedens ledergruppe. Dit primære ansvarsområde vil være som HR-business partner at støtte organisation og ledere i udviklingen af virksomheden på HR-området, så der hele tiden er en sammenhæng mellem forretningens kompetencebehov og organisationens udvikling. Konkrete opgaver vil være rekruttering, on boarding og kompetenceudvikling hos ledere og medarbejdere. Hertil kommer udvikling og opdatering af medarbejderpolitikker, samt sikring af at virksomheden og processerne til enhver tid lever op til GDPR og anden lovgivning indenfor HR. Stillingen vil også være ansvarlig for facility management herunder indretningen af virksomhedens lokationer. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 80 medarbejdere fordelt på to lokationer i Danmark og kontorer i henholdsvis London og Hamborg. Rejseaktivitet 3-4 dage pr. måned.

Personlige karakteristika

  • Forretningsorienteret og holistisk tilgang til HR
  • Interesseret i udviklingen af en sundhedsvirksomhed i et internationalt vækstmarked
  • Lyst til at arbejde med både strategi og udvikling og hands-on opgaver
  • Empatisk og tillidsskabende
  • Positiv, udadvendt, kommunikerende og motiverende
  • Fleksibel og vant til at arbejde i et kundeorienteret og dynamisk miljø
  • Målrettet, eksekverende og en god afslutter

Faglige kvalifikationer

  • Længerevarende videregående uddannelse indenfor HR, organisation og ledelse e.l
  • Erfaring fra tilsvarende stilling som HR-business partner
  • Erfaring med organisations- og ledelsesudvikling
  • Erfaring med rekruttering, on boarding og træning
  • Erfaring med alle elementer af HR-årshjulet
  • Velformuleret på dansk og engelsk i skrift og tale. Tysk en fordel
  • Jobbet kan evt. kombineres med egen HR-virksomhed, hvis du er den helt rigtige kandidat

Hvis du kan kende dig selv i ovenstående, så send din ansøgning og dit CV vedlagt eksamensbeviser til job@aagaardconsult.dk

Vi læser ansøgningerne løbende og lukker sagen, når vi har fundet en egnet kandidat, så send gerne din ansøgning så hurtigt som muligt. Seneste ansøgningsfrist er 22.11.2018.

Hvis du gerne vil vide mere om jobbet inden du søger, er du velkommen til at kontakte CEO Annemette Arndal-Lauritzen på 20 33 26 49 eller vores eksterne partner i rekrutteringsprocessen Jytte Aagaard på 40 44 64 29.

Datebeskyttelseserklæring – behandling af dine personlige data:

Når du sender din ansøgning til denne stilling, accepterer du samtidig at European Sperm Bank og Aagaard Consult, som medvirker som ekstern partner i denne proces, indsamler og håndterer dine personlige data i forbindelse med rekrutteringen til denne stilling. Hvis du ikke tillader dette, vil vi desværre ikke kunne håndtere din ansøgning.

Læs mere om os på www.europeanspermbank.com. Her kan du også finde mere om vores privatlivspolitik.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Nørrebro

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.