Find job

Engageret og proaktiv PLM Account Manager søges

Her er muligheden for et spændende og udfordrende job i en ambitiøs, europæisk IT-virksomhed. Vi søger dig, der evt. har arbejdet med salg af PLM-, ERP- eller CRM-systemer og kan levere gode salgsresultater, er kvik, arbejdsom, målrettet og fyldt med drive. På europæisk plan har NTI - udover Danmark - kontorer i Sverige, Norge, Island og Tyskland, så vi tilsammen er ca. 275 medarbejdere i alt.

Vi tilbyder et job i en økonomisk solid, markedsledende virksomhed, der samtidig er innovativ med spændende produkter og de dygtigste medarbejdere. Vi har stort fokus på medarbejdertrivsel, humor og god stemning. Er du vores nye kollega?

Du

  • har en vindende personlighed og en positiv tilgang til kunderne og opgaverne
  • har et stort drive, brænder for sagen og har det bedst med at arbejde i et højt tempo
  • er klar til nye udfordringer
  • er engageret, proaktiv og har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • har et naturligt talent for at rådgive kunder og er servicemindet
  • går målrettet efter de gode resultater
  • er god til både at samarbejde og arbejde selvstændigt, da du vil være ansvarlig for salg af vores PLM (Product Lifecycle Management) løsninger i hele landet
  • taler og skriver dansk og engelsk på et godt teknisk niveau
  • har erfaring med værdibaseret salg af tekniske IT-løsninger
  • har erfaring med virksomheds top-down tilgang og strategi, procesoptimering og/eller LEAN
  • har gerne en relevant uddannelse/teoretisk baggrund inden for salg.
     

Som PLM Account Manager hos os…

  • bliver du en del af en succesfuld IT-virksomhed og får nogle af markedets dygtigste medarbejdere som kolleger. Vi kan tilbyde fordelene ved en dynamisk IT-virksomhed med kraftig vækst, men er samtidig en økonomisk stabil virksomhed, der startede som en tegnemaskinevirksomhed tilbage i 1945, hvilket jo i sig selv udgør en yderst interessant historie.
  • Vi søger en ny kollega til vores PLM-team. Du vil blive en del af vores salgsteam på i alt ca. 25 fordelt på salg til byggeriet (BYG) og salg til industrien (MEK) med repræsentation i Aalborg, Aarhus, Vejle og Værløse. Du bliver samtidig en del af vores PLM-team, hvor du arbejder tæt sammen med vores dygtige konsulenter, der bistår dig med den tekniske viden i salgsprocessen, ved afdækning af kundetilgange, på salgsmøder, kundepræsentationer, seminarer osv. Dette job kræver en udadvendt arbejdsindsats, hvor man skal forvente at kontakte mange kunder og emner proaktivt.
     

Vi tilbyder

  • en stilling inden for et nyt og spændende markedssegment, hvor man har mulighed for stor påvirkning af stillingen og vores strategi på området
  • et rigtig godt arbejdsmiljø med en frisk, humoristisk tone og stort fokus på medarbejdertrivsel
  • et udfordrende job hos Danmarks største og førende leverandør af design- og konstruktionsværktøjer
  • dygtige kolleger – både i form af salgskonsulenter og tekniske konsulenter
  • god fast løn med bonus og pension
  • sundhedsforsikring.
     

Hvad gør os særlige?

Vi er en ambitiøs og dynamisk totalleverandør af løsninger til industri- og byggebranchen med mangeårig erfaring på markedet. Vi har grund til at være stolte af vores arbejde og sætter en ære i at blive endnu bedre, både som team og som individ. Derfor er vores vigtigste aktiv en stab af kvalificerede medarbejdere.

Hos NTI er det ikke nok, at man er fagligt kompetent – man skal også have et ordentlig menneskeligt værdisæt. HR har derfor stor fokus på den enkeltes trivsel, og der bliver gjort rigtig meget, så medarbejderne bliver motiveret, hørt og set og føler sig godt behandlet.

Interesseret?

Du er velkommen til at høre mere hos HR- og juridisk chef Karina Keller på tlf. 4435 0700. Se også mere på www.nti.biz

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på job@nti.dk. Vi ansætter gerne så snart vi finder den helt rigtige nye kollega, så send din ansøgning hurtigst muligt!

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Vejle

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.