Find job

Forecaster og controller

Kan du forudsige fremtiden, samtidig med at du har styr på fortiden?

Og kunne du tænke dig at gøre det i en virksomhed i vækst? Så er du måske den, vi søger, til vores ledige job som forecaster og controller.

Økonomiafdelingen i Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S arbejder for at give virksomhedens ledelse det bedste grundlag for at træffe beslutninger om virksomhedens ressourcer og økonomi. Ved årsskiftet overtager økonomiafdelingen ansvaret for at skønne virksomhedens indtægter, og vi opretter derfor en ny stilling som forecaster og controller. Opgaverne vil du skulle varetage i tæt samarbejde med forretningen og med en kollega med lignende opgaver. Du vil til daglig referere til økonomichefen.

Dine primære arbejdsopgaver er

  • Forecast af indtægter på SKI’s forskellige produkter (rammeaftaler)
  • Udarbejdelse af business cases for SKI’s produkter
  • Udarbejdelse af og opfølgning på omkostningsbudgetter og -estimater
  • Udarbejdelse af kvartals-, halv- og helårsregnskaber
  • Af- og nedskrivningsberegninger

Som forecaster og controller får du en central rolle i at sikre, at virksomheden træffer de rigtige beslutninger. Vi vil gerne blive bedre til at forudsige vores indtægter og økonomien i vores projekter, så du vil få et tæt samarbejde med resten af forretningen, som har ansvaret for projekterne i dagligdagen.

Da indtægtssiden er en ny opgave i økonomiafdelingen, får du også mulighed for at være med til at opbygge de nye arbejdsgange og -processer. Stillingens andet ben er klassiske controllingopgaver såsom udarbejdelse og opfølgning på omkostningsbudgetter og -estimater og udarbejdelse af kvartals-, halv- og helårsregnskaber.

Dine faglige og personlige kompetencer omfatter, at du

  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring med økonomistyring
  • har flere års erfaring med at skønne indtægter på produkt- eller forretningsområdeniveau
  • trives med en opgaveportefølje, som på den ene side kræver, at du skal være proaktiv og udadvendt i forhold til forretningen og på den anden side kræver fordybelse
  • går til opgaverne med stor ansvarlighed og gerne udfordrer status quo
  • Er klar til at løse store såvel som små opgaver

Om os

SKI er sat i verden for at hjælpe det offentlige med at købe effektivt og professionelt ind. Det gør vi ved at lave indkøbsaftaler, der samler indkøbsområder, som går på tværs af hele den offentlige sektor. På den måde kan vi opnå større besparelser og bedre aftalevilkår. Derved undgår den enkelte offentlige organisation – fx kommune, ministerie eller region – at investere ressourcer i den lange og ofte komplicerede proces, det er at udforme og gennemføre et udbud, som resulterer i en indkøbsaftale. ?

I vores lokaler på Islands Brygge har vi med vores ca. 90 medarbejdere samlet unikke kompetencer inden for offentligt indkøb. Det er herfra, vi udbyder og kontraktstyrer aftalerne, men en del af vores tid går også med at rådgive det offentlige om indkøb. SKI er en moderne arbejdsplads med højt til loftet og en god portion humor. Kan du se dig selv i det, er SKI måske stedet for dig. Læs mere om os på www.ski.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en stilling på fuldtid. Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke inklusiv pension, sundhedsforsikring og andre personalegoder. Lønpakken sammensættes efter kvalifikationer.

Vil du vide mere?

Er du velkommen til at kontakte Økonomidirektør Jonas Klinting på tlf.: 24 94 87 64

Ansøgninger modtages kun via jobopslaget

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København S

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.