Find job

Kommerciel CEO

DYKON A/S er en international, innovativ og veldrevet produktionsvirksomhed og Nordeuropas største af sin art. Virksomheden har en menneskealders erfaring i forædling af dun og fjer og er i dag absolut markedsledende inden for produktion af dyner og puder med naturfyld. Virksomheden markedsfører og sælger danskproducerede kvalitetsprodukter under følgende brands: Ringsted Dun, Flora Danica, Danica, Engmo Dun og Bergen Dun. DYKON har eget laboratorie og Sleeplab og der er stor fokus på automatiserings- og digitaliseringsprocesser. For at styrke DYKONs fremtidige vækstmuligheder bedst muligt, er der for nyligt solgt en majoritets-ejerandel til Erhvervsinvest. Virksomheden beskæftiger knap 80 medarbejdere. Eksportandelen udgør ca.75% til hele verden, med hovedvægten på Norden. Som et led i den fortsatte udvikling søges en:

Kommerciel CEO

strategi – markedsudvikling – salgsledelse

Som ny CEO for DYKON skal du, i fællesskab med bestyrelsen, og i tæt samarbejde med ledelsen og teamet på virksomheden, videreudvikle den igangværende positive proces, og dermed sikre, at DYKONs fortsatte udvikling sker gennem øget vækst. Produkterne afsættes som egne stærke brands og som private label til større kæder i Skandinavien, Europa og Asien. Der vil blive lagt vægt på, at du har et stærkt kendskab til eksport og erfaring med salg til de store kæder og department stores i ind- og udlandet, samt gerne erfaring med styring og udvikling af en brand portefølje.

Som CEO refererer du til bestyrelsen og er ansvarlig for de overordnede resultater i DYKON. Udover den generelle ledergruppe, er du direkte ansvarlig for salgs- og marketingafdelingen, der er opdelt i SBU’er med salgsansvarlige for hver SBU. Det er naturligt for dig, at være en synlig og coachende chef, der sikrer de bedste betingelser for arbejdet. Målstyring, opfølgning og konkrete handlingsplaner er væsentlige for dig, ligesom du har et højt drive for at skabe gode resultater. Du anerkender værdien af alle niveauer og afdelinger i virksomheden og giver ansvar for eget arbejde.

DYKON er overvejende ordreproducerende og der er et tæt samspil imellem salg og produktion. Som CEO er du naturligvis et vigtigt bindeled, der sikrer, at de opstillede planer implementeres i hele organisationen. Din ledelsesstil er motiverende og du har gode kommunikationsevner, såvel skriftligt som verbalt, samtidig med at du formår at lytte.

I forbindelse med udvælgelsen vil vi især vægte:

  • Dokumenteret salgs- og ledelseserfaring fra international virksomhed
  • God erfaring med at udvikle og implementere salgsstrategier
  • Synlig og erfaren leder, der har vist, at du kan skabe resultater i et konkurrencepræget btb-marked
  • Erfaring med en brand-portefølje
  • Forståelse for vigtigheden af automatisering og digitaliseringsprocesser
  • Stærk personlighed, som tør gå forrest og være ”hands-on”
  • Bopæl i tæt køreafstand fra DYKON
  • Gode sproglige kundskaber – især engelsk

Den ideelle kandidat har en videregående uddannelse på HD-A, Cand.Merc eller tilsvarende niveau. Du har i de sidste 5-8 år været på C- niveau som CCO, CSO eller kommerciel CEO, og har været den drivende part i en god salgsudvikling, hvor der kan sættes lighedstegn mellem dine indsatser og organisationens gode resultater. Det forventes ligeledes, at du har erfaring fra en produktionsvirksomhed.

Kan du genkende dig selv i dette spændende job, og ser du det som dit næste naturlige step i karrieren, så send os din ansøgning med det samme. Du ansøger jobbet ved at bruge ”Søg jobbet her”.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Lars Mikkelsen på telefon 7210 0030.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Lunderskov

Job hos virksomheden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.