Find job

IT Service- og supporttekniker til Fineman A/S

Hos Fineman A/S får vi stadigt flere kunder til vores IT-baserede visualiserings- og medikotekniske løsninger. Derfor søger vi en dygtig, initiativrig og udadvendt IT service- og supporttekniker, der kan give vores kunder det lille ekstra i en travl hverdag.

Du er med andre ord en dygtig tekniker med både overskud og evne til at lytte til kunderne. Det gør dig i stand til at omsætte din viden til brugbare og effektive løsninger.

Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du kommer til at indgå i et ambitiøst team på fem personer, der servicerer offentlige- og private erhvervskunder indenfor medikoteknik og visualiseringsløsninger. Gruppens ambitioner går på at have fuldstændigt styr på det tekniske, men også på at være dygtig til kommunikation, så kunderne oplever en reel service, der gør deres hverdag lettere. 

Det er vigtigt at du har et stort drive og kan arbejde selvstændigt. Din motivation er blandt det vigtigste for os. Derfor tilbyder vi et meningsfyldt arbejdsliv med stor selvbestemmelse og meget selvledelse.

Du kommer til at arbejde ud fra vores kontor i Værløse med kunder i primært Danmark. Du må påregne 20-30 rejsedage om året. Når du er hjemme, er du sammen med virksomhedens andre medarbejdere. Sammen med dem udgør du en dynamisk enhed, hvor den enkelte medarbejder oplever at gøre en forskel.

Kvalifikationer

Det er en fordel, hvis du har erfaring som IT service- og supporttekniker og har hænderne skruet rigtigt på. Du har under alle omstændigheder indgående kendskab til computerhardware og -software. Du har samtidig kendskab til netværk og infrastruktur. Det er desuden en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med Dynamics NAV på brugerniveau.

Du er i stand til at arbejde målrettet og selvstændigt, samtidig med at du bevarer et overblik over de opgaver, der ligger. Det er helt naturligt for dig at kommunikere løbende med såvel kollegaer som kunder om både opgaver og mulige løsninger.

Du er god til at tilegne dig ny viden, ikke mindst på det tekniske område. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Og så er kørekort til personbil et krav, da du skal kunne køre ud til kunderne.

Vi tilbyder

Et spændende og afvekslende job med udviklingsmuligheder, hvor du får gode kollegaer og kontakt til mange mennesker.

  • Løn efter kvalifikationer
  • Firmapensionsordning
  • 6 ugers ferie
  • Andre personalegoder som motionsordning og diverse sociale arrangementer.

Ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jesper Fineman på mobil 20 19 50 00 eller på jf@fineman.dk. Ansøgning sendes til jf@fineman.dk. Under emne bedes du skrive: Ansøgning. Sidste frist for indsendelse er mandag den 21. januar 2019.


Fineman A/S er førende i Danmark indenfor vores to hovedforretningsområder Medikoteknik og Visualiseringsløsninger. Vi er ti medarbejdere og har hovedkontor i Værløse, hvorfra vi servicerer erhvervskunder i hele Norden samt Europa. Snart kan vi fejre vores 30 års jubilæum som IT-virksomhed. 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Værløse

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.