Find job

Projekteringsleder med byggeledelseserfaring

Er du uddannet konstruktør eller bygningsingeniør – med erfaring fra byggebranchen?

”Som projekteringsleder bliver du vores ansigt udadtil. Du får et tæt samarbejde med kunder og kolleger i forbindelse med både nybyggerier og renoveringsprojekter,” fortæller direktør Lasse B. Jørgensen.

Erasmus & Partnere – rådgivende ingeniører

Vores kompetencefelt er bredt, og vi har i en lang årrække leveret professionel rådgivning til bygge- og anlægsbranchen i forbindelse med konstruktions-, energi- og installationsteknik.

Vores kunder tæller bl.a. typehusfirmaer, entreprenører, arkitekter samt en række leverandører til branchen, og vi samarbejder med både private, professionelle og offentlige bygherrer. Pt. er vi 15 engagerede medarbejdere, der arbejder i selvstyrende teams.

Din opgave i teamet

Du får til opgave at styre processerne og sikre, at vores projekter forløber planmæssigt. Du vil blive involveret i – og få medansvar for – en lang række alsidige og meget varierede ingeniør- og arkitektprojekter.

Herudover får du travlt med at:

  • styre processen, når projektet er klar til udførelse – du indkalder til og styrer byggemøder samt holder løbende kunden ajour
  • føre tilsyn med byggepladser og løse evt. problemer, som opstår her
  • følge op på økonomi, tidsplaner og dine kollegers forslag til løsninger
  • udarbejde tegninger – alene eller sammen med kolleger.

Gode kolleger og fleksible arbejdsforhold

Du bliver en del af en virksomhed, hvor vi er 100 % opmærksomme på, at vores medarbejdere er vores absolut vigtigste ressource. Vi tilbyder gode muligheder for en sund work-life balance og investerer gerne i din videre faglige udvikling.

Udadvendt og erfaren medarbejder med ønske om udvikling

  • Du er uddannet enten bygningskonstruktør eller ingeniør – gerne med en håndværksmæssig baggrund.
  • Du trives med en stor grad af kundekontakt og er vant til at styre møder samt samarbejde med entreprenører – måske har du tidligere arbejdet hos et entreprenørfirma.
  • Du har erfaring med projekt- og/eller byggeledelse og kendskab til byggeprocesser.
  • Du er god til at lære fra dig og trives i et arbejdsmiljø, hvor vi sparrer og lærer af hinanden.
  • Du taler og skriver både dansk og engelsk.

Interesseret?

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til job@erasmus.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Lasse B. Jørgensen på 23 26 06 24. Vi indkalder til samtaler løbende, så søg stillingen allerede i dag.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Hjørring

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.