Find job

Nyuddannet bygningsingeniør til Greve

Ligger dit interessefelt inden for betonkonstruktioner? Er du rutineret bruger af AutoCAD? Og er du klar til at videreudvikle dine kompetencer i en udviklingsorienteret virksomhed?
 

Vi søger en bygningsingeniør, som har lyst til at lære mere, til vores kunde – en stor international virksomhed, der er førende på sit felt og har et stærkt fokus på medarbejdernes faglige udvikling. Virksomheden holder til i Greve.

Betonkonstruktions-projekter og uddannelsesmuligheder:

I dette job bliver det din primære opgave at udvikle og designe betonforme/forskalling, afstivning og stilladsløsninger til forskellige betonkonstruktions-projekter med fokus på omkostningerne. Du vil hovedsageligt bruge din tid på at arbejde i AutoCAD, men vil også lejlighedsvis tage ud og inspicere virksomhedens byggepladser.

Du bliver en del af et mindre team og bliver derudover koblet på en mentor, som guider dig, og som du kan benytte til faglig sparring. Du tilbydes desuden oplæring og yderligere uddannelse i udlandet og får dermed rig mulighed for at udvikle dine kompetencer i en spændende hverdag.

Kvalifikationer:

  • Du er gerne nyuddannet bygningsingeniør
  • Du har opnået gode resultater igennem dit studie
  • Du er rutineret bruger af AutoCAD
  • Du har gerne erfaring med 3Ddesign og brug af BIM
  • Du har en grundlæggende statisk forståelse
  • Du har gerne byggepladserfaring
  • Du kan kommunikere i skrift og tale på dansk, engelsk og gerne tysk.

Personlige egenskaber:

  • Du er en videbegærlig og åben person
  • Du arbejder systematisk, vedholdende og med fokus på at overholde deadlines
  • Du håndterer nemt flere opgaver ad gangen og leverer en stabil og kvalitetsorienteret indsats hver dag
  • Du er opsøgende over for kunderne, arbejder selvstændigt og tager beslutninger, så opgaverne kommer i mål

Virksomheden tilbyder:

Du får en plads på holdet i en afdeling, der bærer præg af masser af humor og sammenhold samt professionalisme. Din arbejdsstation bliver i et åbent kontormiljø.

Virksomheden tilbyder konkurrencedygtig løn.

Virksomheden er markedsledende inden for forskalling, stilladsløsninger og teknik og opererer i over 95 lande verden over. Virksomhedens mange medarbejdere arbejder alle på at levere effektive konstruktionsløsninger til kunder inden for byggebranchen.

Hvis du vil videre:

Send snarest muligt din ansøgning, dit CV samt eksamenspapirer via formularen herunder.

Vi indkalder kandidater til samtale løbende.

Centrum Personale tilbyder professionel assistance, når vore kunder har brug for en fast medarbejder eller en vikar. Vi arbejder med en omfattende emnebank, som du gratis kan blive optaget i, hvis du har lyst til jobskifte. Vi løser opgaver inden for alle jobfunktioner - herunder administration, forsikring, økonomi, regnskab, indkøb, salg, marketing, it, rejsebureau, medicinal/biotek, lager, spedition og ledelse.

Centrum Personale A/S - Frederiksberg Allé 35 - 1820 Frederiksberg C

Læs om Centrum Personale A/S her

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Greve

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.