Find job

Vil du servicere flere brands med finansiering?

Du får en bred, international kontaktflade i en større koncern. 

Har du en finansieringsrelateret baggrund? Kan du lide at kommunikere bredt – både internt i en koncern samt med et internationalt forhandlersegment? Vil du gerne arbejde i en stor virksomhed med et udviklingsorienteret miljø og mange forskellige brands?

Så er denne jobmulighed interessant for dig; Vi søger en medarbejder til forhandlerfinansieringsafdelingen hos vores kunde – en international virksomhed beliggende på Vestegnen. Der er tale om en projektansættelse på 12 mdr. evt. med mulighed for forlængelse. Ansættelsesstart er snarest muligt.

Flere brands og mange kontakter:

Du bliver en del af et multikulturelt miljø, hvor du kommunikerer både internt og eksternt med mange forskellige mennesker og på tværs af flere lande. Tonen er professionel, men uformel.

I denne virksomhed arbejder du meget selvstændigt med dine opgaver og mulighederne for faglig udvikling er gode.

Du bliver en del af forhandlerfinansieringsafdelingen, hvor et mindre team servicerer flere brands med finansiering, og du får således kontakt til en række kolleger og forhandlere – fra tid til anden også via et besøg, hvorfor du får enkelte rejsedage.

Omdrejningspunkt for forhandlerfinansiering:

Din opgave handler om at fungere som kontaktperson for diverse salgsafdelinger vedrørende forhandlerfinansiering i diverse forhandlernetværk. 

Du supporterer, følger op og rapporterer på eksisterende porteføljer. Du har fokus på at opbygge og vedligeholde gode relationer til forhandlere og kunder og bidrager med support omkring systemer og regler. Du udarbejder handlingsplaner og kreditansøgninger. Herudover udfører du lageroptællinger og indhenter bankgarantier.

Dine kvalifikationer:

  • Du har en baggrund fra bank, realkredit, leasing eller andet finansieringsrelateret
  • Du har en relevant uddannelse
  • Du arbejder med en god forretnings- og complianceforståelse
  • Du kan kommunikere på engelsk og gerne på svensk eller norsk
  • Du bevæger dig hjemmevant i diverse it-systemer.

Dine personlige egenskaber:

  • Du trives godt med at arbejde selvstændigt
  • Du fanger detaljerne og går struktureret til værks
  • Du kan lide kontakten til kolleger, forhandlere og kunder og er god til at kommunikere med situationsforståelse
  • Du trives godt i et multikulturelt miljø.

Hvis du vil videre:

Er du interesseret i denne jobmulighed? Så send os snarest muligt din ansøgning og dit CV via knappen "Søg jobbet her" længere nede på siden.

Centrum Personale tilbyder professionel assistance, når vore kunder har brug for en fast medarbejder eller en vikar. Vi arbejder med en omfattende emnebank, som du gratis kan blive optaget i, hvis du har lyst til jobskifte. Vi løser opgaver inden for alle jobfunktioner - herunder administration, forsikring, økonomi, regnskab, indkøb, salg, marketing, it, rejsebureau, medicinal/biotek, lager, spedition og ledelse.

Centrum Personale A/S - Frederiksberg Allé 35 - 1820 Frederiksberg C

Læs om Centrum Personale A/S her

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Vestegnen

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.