Find job

Salgschef

Nordtronic A/S udvikler og producerer LED belysningsløsninger og har siden etableringen i 2006 været blandt de bedste udbydere på markedet. En konstant udvikling baseret på feedback fra kunder, gør at virksomheden kan levere fremtidssikrede produkter af høj kvalitet.

Nordtronic A/S arbejder i dag tæt sammen med danske ingeniører på at udvikle innovative LED belysningsløsninger. Et højt strømforbrug og kort levetid er således fortid. Nordtronic A/S har et klart mål om, at deres produkter skal bidrage til store energibesparelser og leve op til fremtidens energikrav.

Til at udvikle virksomheden og understøtte forretningen søges nu en vækstorienteret salgschef.

Med potentiale til mere…

Med reference til den administrerende direktør får du det overordnede ansvar for salgsafdelingen samt ansvaret for at optimere salgsindsatsen. Du skal medvirke til at udarbejde virksomhedens salgsstrategi og bliver ansvarlig for salgsbudgettet, som du står for at udarbejde og følge op på. Som den naturlige leder du er, bliver du samlingspunktet for virksomhedens kommercielle aktiviteter og på sigt formodentligt virksomhedens direktør. Du står samtidig i høj grad selv for en del af det operationelle salg, hvor du både skal opbygge nye kundeemner samt udbygge og pleje eksisterende nøglekunder.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det essentielle er, at du har solid erfaring med BtB salg og erfaring med salgsledelse. Du er desuden erfaren i forhold til at sælge ind til de store grossister. Det er fordel, hvis du har erfaring inden for belysning, men dette er ikke et krav. Derudover har du en god IT-forståelse og er vant til at bruge IT som salgsredskab – herunder CRM. Det forventes endvidere, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale på højt niveau – og taler og skriver du ligeledes tysk, er det en fordel.

Som person er du ambitiøs, visionær og analytisk. Du er ansvarsbevidst, entusiastisk og god til mennesker. Du er udadvendt, forandringsparat og en skarp kommunikator, der kan opstille mål og sætte retningen samtidig med, at du skaber gennemsigtighed og forståelse herfor. Du trives i lederrollen, og din ledelsesstil er motiverende, åben og rummelig. Du forstår at få det bedste frem i dine medarbejdere og bruger dette i udvikling af dit team.

Nordtronic A/S tilbyder dig nu muligheden for at blive en del af en vækstorienteret virksomhed, hvor du med indflydelse og ansvar får mulighed for at blive en central del af den videre udvikling.

Det forventes, at du bor i hensigtsmæssig køreafstand til virksomheden i Frederikshavn. Der skal påregnes nogen rejseaktivitet i stillingen.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til John Tveit fra Sensu A/S på + 45 20 77 43 33.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Frederikshavn

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.