Find job

Gerresheimer Vaerloese A/S søger Økonomimedarbejder

Da vores nuværende kollega har søgt nye udfordringer, søger Gerresheimer Vaerloese A/S en ny kollega i økonomiafdelingen.

Du bliver en del af en spændende international virksomhed, hvor der ikke er langt fra ord til handling, og hvor du kan være med til at sætte dit præg på afdelingen.

Hos os får du et alsidigt økonomijob med mulighed for komme i berøring med mange aspekter inden for regnskab og økonomistyring. Du får en central rolle i økonomifunktionen, hvor du arbejder sammen med et team på 3 personer inklusive lønbogholderiet. Du vil få en bred berøringsflade inden for økonomifunktionen og du evner derfor at skabe overblik og struktur i en til tider travl hverdag.

Du er selvstændig og ansvarsbevidst, og har erfaring fra en lignende stilling og mange af de opgaver, der generelt ligger i en økonomifunktion. Det er et krav at du har et godt kendskab til SAP og Excel.

Arbejdsopgaverne består primært af:

  • Debitor-håndtering
  • Produktionsomkostningsstyring
  • Salgsrapportering
  • Månedsrapportering
  • Konsolidering og kvartalsrapportering til moderselskabet i Tyskland
  • Øvrige
    - Bankafstemning
    - Indrapportering af moms
    - Intrastat/Danmarks Statistik
    - Kontrol af datterselskabsrapportering mm.

Erfaring

Vi ser gerne, at du har erfaring med de fleste af ovennævnte opgaver og har en god allround regnskabsforståelse og uddannelse, eventuelt med revisorbaggrund. Samtidig passer du ind i vores økonomiteam, fordi du som person er ansvarsbevidst og struktureret, og du forstår vigtigheden af et godt samarbejde, humor og fleksibilitet.

Herudover lægger vi vægt på, at:

  • du er selvkørende på de fleste af opgaverne
  • du er i stand til at prioritere din tid, så deadlines overholdes
  • du har erfaring med ERP-systemet SAP
  • du taler og skriver flydende dansk og engelsk
  • du tager ejerskab af egne opgaver

Vi tilbyder

En spændende og alsidig stilling i et positivt arbejdsmiljø i en flad organisation, hvor du har stor medindflydelse på din hverdag. Virksomheden er dynamisk og der hersker et uformelt og udfordrende miljø. Der arbejdes på et højt fagligt niveau, hvor din faglige og personlige udvikling også sikres. Løn efter kvalifikationer.

Er du interesseret, bedes du sende din ansøgning og CV via "søg jobbet her". 

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til økonomichef Christian Nyeng på telefon 2788 7847.

Gerresheimer er en førende international specialist indenfor emballage samt systemløsninger af glas og plast til farma- og life science industrien.

Virksomhederne i gruppen udvikler, fremstiller og markedsfører et omfattende sortiment af produkter indenfor rørglas og specielle glasbeholdere såvel som komplekse emballage-løsninger af glas og plast.

Vi benytter banebrydende udviklings- og produktionsteknologier for at møde de mest omfattende kundekrav om kvalitet og præcision.

Geografisk nærhed til vore kunder og marked er af stor betydning for os. Gerresheimer har mere end 40 lokationer i USA, Europa og Asien og 10.000 ansatte.

For yderligere information se www.gerresheimer.com

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Værløse

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.