Find job

Teamleder til Claim Controlling søges til større IT-virksomhed i Taastrup


Du bliver leder for et dedikeret team på 3 medarbejdere, som varetager en række nøglefunktioner i samspil med indkøbs-, salgsafdeling og leverandører. Du bliver en del af en teamledergruppe i økonomifunktionen og vil referere direkte til virksomhedens CFO. Som teamleder vil du både inspirere og lede dine medarbejdere samtidig med, at du er med i driften af opgaverne i afdelingen. Du vil få en alsidig arbejdsdag med mange typer af opgaver og kontakter ud i organisationen og til leverandører. Dine primære opgaver vil være:

Opgaver

  • Ledelse af 3 medarbejdere
  • Udarbejdelse af månedlige opgørelser af rabatter ifm. Salg
  • Afstemninger
  • Tæt samarbejde med indkøbere og sælgere for at opretholde høj data kvalitet. Derudover vil der være et samarbejde med virksomhedens Shared Service Center i Tyskland
  • Udarbejde claim/krav til leverandører
  • Udarbejde statement over udestående claim/krav til leverandører
  • Ansvar for inddrivelse af betaling for disse udeståender
  • Sørge for et tæt samarbejde med leverandører
  • Månedsafslutning
  • Ad hoc.

Om virksomheden

Der er tale om en større IT-virksomhed med ca. 300 medarbejdere i Danmark. Virksomheden er en del af en større international koncern med godt 4.000 medarbejdere på verdensplan. I det danske selskab er der en flad struktur med fokus på kvalitet og et højt serviceniveau i forhold til kunderne. Fra virksomhedens side lægges der vægt på gode personaleforhold med bl.a. sundhedsforsikring, kantine og sociale arrangementer.

Personlige kvalifikationer

Du har styr på dit regnskabsmæssige håndværk og er i stand til at håndtere kompleksitet i opgaven uden at miste overblikket. Du formår at have flere bolde i luften og trives i et dynamisk miljø med et højt arbejdstempo. Du befinder dig godt i en udadvendt rolle med mange kontakter både internt og eksternt, samtidig med at du er god til at bide dig fast i opgaverne og få dem afsluttet til tiden. Du har en god talforståelse og er vant til at håndtere store datamængder.

Uddannelse & erfaring.

Erfaring er vigtigere end uddannelse. Du har flere års erfaring som leder og har en solid erfaring fra en økonomifunktion fx som leder af en debitor-, finans eller kreditorafdeling.

IT-kvalifikationer

Du er en erfaren bruger af et eller flere økonomisystemer

Kontaktpersoner

Christina Laursen & Søren Christiansen

Ansøgningsproces

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

Job ID: 3144
Kontrakt type: Fast stilling
Arbejdstid: Fuldtid
Løn: Løn efter kvalifikationer
Sted: Taastrup
Ansættelsesstart: Efter aftale

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Taastrup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.