Find job

Global Engineering Director

Vil du være med til at underbygge Haarslevs fortsatte vækst, og styrke virksomhedens globale position og vækstambition ved at stå i spidsen for rette teknologiudvikling, standardisering og modularisering, som understøtter kundetilpassede løsninger? Brænder du for Engineering og for at skabe solide løsninger for kunder både nationalt og internationalt? Og er du den, der tænker innovativt og 'ud af boksen' og kan drive succesfulde forandringer, med blik for en samlet værdikæde, i tæt samarbejde med øvrige funktioner på tværs af koncernen? Så er du præcis den, vi leder efter!

Strategisk nøglerolle med ansvar for Engineering globalt

Med reference til den globale COO bliver du naturligt medlem af såvel den øverste lokale og globale managementgruppe. Du får et centralt ansvar for at udstikke retningen for Haarslevs fremtidige globale design- og konstruktionsprocesser, der understøtter en vækststrategi og ambition. Afgørende herfor står skalerbarhed båret af standardisering af komponenter i projekterne og modularisering til rette kundeløsning og derigennem understøttelse af effektive industrielle processer gennem værdikæden. Positionen har derfor stor strategisk bevågenhed med mange internationale snitflader på tværs af koncernen. Du vil lede seks ledere fordelt på ingeniørteams i Danmark, Spanien og Polen og en samlet organisation på 35 medarbejdere, hovedsageligt ingeniører inden for konstruktion og design, og hvor hovedparten er placeret i Danmark.

Dit primære ansvar relaterer sig derudover til at:

  • Etablere ensartede arbejdsformer og processer i dit ansvarsområde, der understøtter standardisering og modularing, og som bringer design- og konstruktionsprocesserne med tilhørende dokumentation op på næste niveau af excellence
  • Mobilisere og udvikle din organisation til at eksekvere på en ambitiøs strategiplan gennem en ledelsesstil, der skaber motivation, engagement og sammenhængskraft under forandringer
  • Have forståelse for et produktionsstyringskoncept, der baserer sig på rette push/pull linjer, hvortil der hhv. 'skubbes' standardiseret produktion frem og 'trækkes' til rette varianter afhængig af kundeordren og specifikationen
  • Videreudvikle samarbejde og teamspirit på tværs af funktionaliteter, med fokus på ledelsesmæssige, strukturelle og procesmæssige synergier på tværs af funktioner
  • Kontinuerligt bidrage til professionalisme i kunderelationerne med henblik på en effektiv design- og konstruktionsfase og 'låsning' inden produktion igangsættes
  • I tæt samarbejde med øvrig ledergruppe, bidrage til at fastlægge, kommunikere og eksekvere den strategiske målsætning for Haarslev

Leder med teknisk kompetence samt innovativt og kommercielt mindset

Du har en teknisk baggrund gerne som maskiningeniør, maskinmester eller tilsvarende - gerne suppleret med en kommerciel overbygning. Du kommer med erfaring fra industrivirksomheder. Du bestrider i dag en ledelsesrolle eller teamlederrolle inden for Engineering, men ønsker et større ansvar i en international koncern. Afgørende er dog, at du bibringer erfaring og viden fra en lignende forandringsopgave baseret på standardisering og modularisering i metoder og processer. Du er strategisk og analytisk stærk. Du er velstruktureret, robust og vedholdende, ligesom du kan kommunikere på tværs af funktioner, både teknisk og kommercielt, og du får effektivt dine budskaber igennem. Du kan udfordre eksisterende løsninger, mindset og processer, og derigennem sammentænke forskellige maskinfamilier på tværs af koncernen til nye modulariserede og værdiskabende løsninger baseret på standarder. Det er naturligt for dig at tænke i nye muligheder i tæt dialog med de øvrige funktioner. Desuden fungerer du ligeså sikkert i projektlederrollen, som i lederrollen, fordi du går op i at vise vejen og skabe ejerskab til forandringer. Du behersker som minimum engelsk og dansk i skrift og tale og har kendskab til ERP-systemer og 3D-tegneprogrammer.

Ansøgning og cv

Rekrutteringen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance, og hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Recruitment Anders Jørgensen fra People & Performance på tlf. +45 3051 7789. Alle henvendelser behandles fortroligt. Søg jobbet via linket her på siden og vedhæft din ansøgning og cv. Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi tager annoncen af hjemmesiden, når vi har fundet den rette kandidat - jo før du søger stillingen, jo bedre er dine muligheder.

Om virksomheden
Haarslev Industries producerer anlægs- og procesudstyr og har projekt- og produktionsselskaber i Danmark, Spanien, Brasilien, Tyskland og Kina, samt salgs- og servicesteder i Norge, Peru, USA, Malaysia, New Zealand, Indien, Frankrig, Mexico og Rusland. Koncernen er markedsledende inden for sin branche, og har ca. 1.100 medarbejdere på verdensplan. Det danske selskab og koncernens hovedkvarter er placeret i Hårslev på Fyn, hvor ca. 400 medarbejdere har deres daglige arbejdsplads. Selskabet har oplevet vedvarende vækst og har i dag en årlig omsætning på 1,6 milliarder kroner. Virksomhedens vækst og succes indebærer transformation fra en solid dansk produktionsvirksomhed til en professionel, projektorienteret global industrivirksomhed med industriprocesser.


Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Søndersø

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.